Langfredag

I dag Langfredag - i dag viste Himlens Gud os svaghed. Styrke i svaghed er et stærkt paradoks. Gud, der skabte himmel og jord og er uendeligt meget større end mennesker, kom til jorden og blev på sin dødsdag mindre end alle andre mennesker: ydmyget, slået, tortureret, udsat for den yderste ensomhed=følelsen af at være uden Gud. I Mel Gibsons "The Passions of The Christ" bliver Jesus slået og pisket så meget, at man ikke tror på, at noget menneske kunne overleve det - måske for at sige: her er Gud; han kan klare det, mennesker ikke kan klare. Jeg kender jo ikke hele sandheden om Jesus - og evangelierne fortæller ikke helt den samme historie - Mattæus viser Gudsforladtheden, mens Johannes viser en sikker Jesus, der næsten selv tager ansvaret for sin død - og det er ok at få flere vinkler på; for der er ikke bare én historie om Gud. Men lige nu siger det mig mest at fokusere på, at Gud turde blive et svagt menneske. Ja måske blev Jesus betragtet som et stærkt menneske, der kunne hjælpe mennesker i nød; men i sin død skuffede han alle drømme om det fantastiske menneske: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse... sagde jødernes religiøse elite, da de stod ved korset ( Mattæusevangeliet, kapitel 27, vers 42). Jesus hoppede ikke på den fristelse at frelse sig selv - på det punkt var han nemlig meget lidt menneskeligt - trangen til at frelse sig selv først er for mig mere menneskelig end guddommelig.