mandag, maj 22, 2006


I vinduet i én af de fancy modebutikker i Latinerkvarteret i Århus hang en smuk perlekæde med en babuskadukke som vedhæng. Sådan én måtte jeg have… ved nærmere eftertanke og undersøgelse af prisniveauet skiftede jeg dog mening… Men jeg har altid elsket de små farverige og dejligt runde træfigurer, der kan kapsles ind i hinanden – lige siden jeg som barn fik min første. Lige i øjeblikket er de så også højeste mode, men da jeg var i Moskva sidste år, fik babuskadukkerne en ny betydning for mig – udover at jeg naturligvis transporterede nogle flere af dem med hjem. Vi kørte rundt i Moskvas snefyldte gader i en tøffende gammel bus, mens vores guide på sit gebrokne engelsk informerede os om seværdigheder, huspriser og meget andet. Spændende måske, men der var varmt i bussen, så jeg fik mig lige en morfar… På et tidspunkt fik jeg nu alligevel spidset ører, da vores guide begyndte at fortælle om bedstemødrene i Sovjettiden. Bedstemor hedder babushka på russisk, og det må være sådan nogle tørklædebehængte koner, som har været inspiration til dukkerne. Måske er det bekendt, at kommunistlederne ikke var vilde med religion – opium for folket og alt det der… så det var ikke så fedt at gå for meget i kirke i Sovjettiden, men babuskaerne måtte gerne. De blev sikkert regnet for uskadelige, men der tog lederne fejl. Babuskaerne slæbte nemlig i al hemmelighed deres nyfødte børnebørn til kirken for at få dem døbt. Sådan var også vores guide af sin bedstemor blevet smuglet ind til sin dåb. Sikke en tro og et mod, de babuskaer havde! De ville løbe en stor risiko, for at deres afkom skulle få mulighed for det rigtige liv – livet med Gud.
For nyligt hørte jeg, at man nu kan ’adoptere’ sin egen babuska fra én af de tidligere sovjetrepublikker. Mange babuskaer lever et fattigt liv på en sultepension. Nu har jeg altså muligheden for at give en Babuska et værdigt liv ved at sende lidt penge hver måned. Tag lige den dit modedyr!!
Dette skrev jeg for et par måneder siden til vores blad - og så skete, der ikke noget videre - typisk mig! Men i går talte jeg med Maja, der lige har været i Kirgistan med sin skole. Her besøgte de en babushka og fik vist lige vendt deres verdensopfattelse - Maja havde også hørt om muligheden for at adoptere en bedstemor - eller bedstefar - se mere på
http://www.adoptbabushka.org/kyrgyzstan/en/

Ingen kommentarer:


acryl på lærred, 40x40

One bird missing

One bird missing
acryl på lærred, 40x40

acryl på lærred, 60x60

acryl på lærred, 30x30

acryl på lærred, 30x30

acryl på lærrd, 30x30

Coffe Tree for Mrs Pommeroy

Coffe Tree for Mrs Pommeroy
acryl på lærred

At bygge om hjertet

At bygge om hjertet
acryl på lærred

Skitse

Skitse
på søndag skal jeg male, mens der prædikes i gudstjenesten. Teksten er der, hvor Moses udfordres af Gud til at ofre sin søn..

Btribute

Btribute
fluerne ophæver tredimensionaliteten

Selvportræt

Selvportræt

Watanabes drøm

Watanabes drøm
Watanabe er jegfortælleren i Haruki Murakamis roman : "Norwegian Wood". Temaerne er identitetsdannelse og død

august 2012

august 2012

Trix, aug 2012

Trix, aug 2012
Uglen, der kom til at eje hele billedet

En ulige ligning, aug 2012

En ulige ligning, aug 2012

Hør, juli 2012

Hør, juli 2012

Skoven, en dag, min fod, juli 2012

Skoven, en dag, min fod, juli 2012
Kunstterapi efter uheldig gang i det grønne.. eller en forræderrisk skov

Haveidyl?

Haveidyl?
Fingerbølblomsten er vidunderlig smuk, men dødelig giftig- alt er ikke så idyllisk som det ser ud på overfladen..

Når menneskene går ind

Når menneskene går ind
Tusch på akvarelpapir juli 2012

Baggrundsbilledet

- er en in-designcollage over Dejlig er Jorden