Har længe haft lyst til at skrive videre på den samtale, Louise og jeg havde kørende under kommentarer til mit indlæg mens jeg venter.
Jeg stødte for nyligt i anden forbindelse igen ind i U2´s tekster:
I believe in Kingdom come
Then all the colours will bleed into one
but yes I´m still running
You broke the bonds
You looses the chains
You carried the cross
and my shame
and my shame
You know I believe it
But i still haven´t found
what I'm looking for
(Bono)
Dengang i 89, hvor jeg hørte den her meget - gik jeg nok rundt og tænkte, at det ikke handlede om mig - jeg havde jo fundet troen - og hej, hvor havde jeg bare styr på det, da jeg var 21 - eller ville gerne have det...
Nu pludseligt kan jeg godt se: jo, det er også mig - jeg tror på det hele - hud og hår - men der er stadig mere derude - alt det, jeg ikke har forstået endnu - alt det, jeg ikke har fundet endnu - alt det i mig, som jeg endnu ikke ser.
Jeg har mærket, at Gud er der - men nogen gange tænker jeg, at jeg kun tog en smagsprøve!
mandag, maj 08, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
acryl på lærred, 40x40
One bird missing
acryl på lærred, 40x40
acryl på lærred, 60x60
acryl på lærred, 30x30
acryl på lærred, 30x30
acryl på lærrd, 30x30
Coffe Tree for Mrs Pommeroy

acryl på lærred
At bygge om hjertet

acryl på lærred
Skitse
på søndag skal jeg male, mens der prædikes i gudstjenesten. Teksten er der, hvor Moses udfordres af Gud til at ofre sin søn..
Btribute
fluerne ophæver tredimensionaliteten
Selvportræt

Watanabes drøm

Watanabe er jegfortælleren i Haruki Murakamis roman : "Norwegian Wood". Temaerne er identitetsdannelse og død
august 2012
Trix, aug 2012
Uglen, der kom til at eje hele billedet
En ulige ligning, aug 2012
Hør, juli 2012
Skoven, en dag, min fod, juli 2012
Kunstterapi efter uheldig gang i det grønne.. eller en forræderrisk skov
Haveidyl?
Fingerbølblomsten er vidunderlig smuk, men dødelig giftig- alt er ikke så idyllisk som det ser ud på overfladen..
Når menneskene går ind
Tusch på akvarelpapir juli 2012
Baggrundsbilledet
- er en in-designcollage over Dejlig er Jorden
1 kommentar:
Jeg får notorisk gåsehud hver gang nogen bruger en U2-tekst i en kristen sammenhæng. Dels fordi jeg holder så utroligt meget af deres musik, dels fordi de har hjulpet mig gennem flere perioder...
Se evt her: http://primdahl.blogspot.com/2005/11/where-streets-have-no-name.html
Send en kommentar