
Så kom der endelig gang i debatten - se kommentarer til forrige indlæg.
Tak for jeres relevante kommentarer - jeg tror, at vi er enige, men det er stadig en udfordring at komme videre med at få folk til åbne den Bibel!
Min egen historie:
- ikke opvokset med noget som helst Bibel
- købte en til 150, da jeg var 15 år (det var den gamle oversættelse - og folk klager over nu, at de ikke forstår den nye....)
- læste jeg i den? Kan ikke huske hvor tit, men den var fyldt med overstregninger og kommentarer - ofte inspireret af noget, jeg havde hørt i andagter.
En gang hørte jeg en genfortælle en episode fra historien om David og Saul - det fik mig igang med at læse 1. mosebog ( jeg ved ikke helt, hvor sammenhængen er, men jeg gjorde det og havde faktisk nogen glæde af det - ca 19 år)
- så fik jeg en lille lommebibel (stadig gammel oversættelse) - og i den periode kan jeg huske, at jeg læste Esajas og Jeremias - og forstod ikke meget - men læste stædigt dagligt og blev interviewet til avisen som bibellæser i forbindelse med udgivelse af den nye oversættelse i 1992!
Så kom der en lang periode på adskillige år, hvor alt andet i livet fortængte Bibelen. Lidt før jeg begyndte at læse teologi, kom jeg vist i gang med den daglige læsning - havde læst om nødvendigheden af disciplin. Teologistudiet gav mig mange lejligheder for at læse godt ind i stoffet. Før det, hvade jeg vist aldrig læst det hele - men det var ikke noget, man sagde højt - det føltes pinligt! I dag læser jeg dagligt - og får ofte noget vigtigt - andre gange læser jeg bare. Så kommer der nogle pauser på nogle dage - men jeg kommer altid i gang igen - en blanding af glad pligt og forventning. Og det er rigtigt, Lilli Anne: 5 minutter om dagen ændrer ens liv - i Bibelen er der trøst, opmuntring, et spark bagi, utroligt smukke billeder lige ind i mit liv.

Der hvor Bibellæsningen rykkede mest: var der hvor andre inspirerede, fortalte, formanede -
men der har været for lidt samtale om glæderne og vanskelighederne ved at læse Bibelen og for meget ukonstruktiv dårlig samvittighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar