At vende tilbage igen og igen

Jeg var med min familie på Bornholm i påsken. Her var det især naturens righoldighed ( se de vilde orkideer - set på Hammerknuden!) og Oluf Høsts malerier, der betagede os.
Oluf Høst holdt sig faktisk hele livet til sine motiver på Bornholms Østkyst - og især blev han ved med at kredse om motivet Bognemark; et husmandssted, han havde købt, hvor han kunne male.
Han malede motivet af den enkle gårdsplads og porten igen og igen - her er bare fire af de mest kendte af de utallige Bognemarkbilleder. For mig er der noget helt spirituelt ved de billeder. Lyset ud over Østersøen fanges og indrammes af den mørke port - det bliver et nyt billede i billedet - en lille firkant af intenst og flammende lys. Men også noget andet fascinerer mig: gentagelsen - at han bliver ved med at male det motiv - vender tilbage til det gang på gang. Jeg så på museet et filmklip, hvor han har fæstnet sit lærred til hønsehuset og er igang med at male og iagttage sit velkendte motiv. At vende til bage igen og igen til det nære og undersøge det med omhu og ildhu - det er for mig et spirituelt svar ind i vores tid, hvor vi er på stadig jagt efter nye ukendte opdagelser - jeg tror, det er på den måde, at vi må søge det guddommelige - ved at vende tilbage igen og igen - og pludseligt opdage storheden og kaldet fra det guddommelige i det nære. Høsts malerkolleger rejste til udlandet for at male - Høst gik sin lille tur fra sit hjem bagved Bokulklippen i Gudhjem op bag ved bjerget til Bognemark - der bare var en gård - intet særligt ved den - men her fandt han en skabelon, et ritual for sin søgen.