Hvad går vi efter?

"Der hvor Metodistkirken i Danmark er lige nu kan vi populært sagt vælge mellem at forsøge at begrænse nederlaget eller at gå efter at vinde. Det er vores helt klare opfattelse, at vi skal gå efter at vinde." Sådan skriver ledelsen for vores kirke i deres beretning til Metodistkirkens Årskonference i Danmark. Dette kommer i forbindelse med, at 3-4 af vores kirker er blevet eller forventes at blive solgt i år.

Alvoren er jeg helt enig i - vi må til at vågne op. Men jeg er mildest talt ikke glad for konkurrencemetaforen, som ganske vist er taget fra Paulus´ brev til Korintherne (1. Kor, 9:19-27) - men alligevel. Hvem er det, vi ønsker, der skal vinde - Metodistkirken eller Kristus? Nogle gange kan jeg næsten tro, at det bliver enten eller. Vi bliver jo aldrig en stor kirke, uanset hvor meget vi tror på det og arbejder for det - og jeg tror egl heller ikke, at det er det, som Gud ønsker - Jo, vi skal møde mennesker med evangeliet og den Gudsinspirerede kærlighed - men jeg tror efterhånden mindre og mindre på den model, hvor mennesker blliver sluset ind i et kristent fællesskab og så først der oplever Gud - det er for enkelt og når alt for få. Jeg tror på et fællesskab, hvor vi opmuntrer og styrker hinanden i at gå ud i vores liv og hverdag for der - ikke at vinde, men tjene/trøste/fortælle verdens mest vidunderlige fortælling om Guds kærlighed til mennesker. Når man kigger på hele fortællingen om Kristushsitorien udefra, så ligner han heller ikke en vinder - snarere en taber - men bagved sejrede kærligheden på sin egen stille insisterende måde. Jeg savner et fællesskab, hvor vi aktivt opmuntrer hinanden til at søge den kærlighed og bringe den ud til alle omkring os. Så lad bare andre kalde os tabere!

Nogen kalder mig pessimist - det er jeg ikke, - jeg er brændende optimist på Guds kærligheds vegne!