Jeg er forelsket

- i en lille ø ude i Östersjön: Stora Karlsö. Øen er én af verdens første naturreservater, der begyndte med et aktiebolag i 1880. Vi sejlede derud fra Klintehamn på Gotland. Der var krap sø, og det var godt, at det ikke tog mere end en halv time, for ellers... (jeg elsker havet og at sejle, men jeg har en rigtig elendig ballancenerve - desværre!). Senere oppe i øens fyr kunne vi konstatere, at vinden blæste med 16 meter i sekundet - men vi skulle sove derovre, så vi kunne tage det roligt, mens den lille båd måtte sejle tidlige tilbage med de dagsrejsende.

Vi blev vist rundt af et par naturguider, der også fortalte os om øens fugleliv. Og her må jeg indrømme: jeg er ikke specielt vild med dyr i det hele taget - i bedste fald er de mig ligegyldige, men da guiden fortalte om Sillgrisslor, der yngler på øen - fik jeg helt tårer i øjnene! De lægger et æg hvert år - det er elipseformet, så det ikke triller ned af klippeafsatsen, når det blæser, men blot drejer rundt. Æggene er i blå nuancer med et smukt sort mønster - hvert æg har et helt unikt mønster, så det kan skelnes fra andre æg. Når ungen er af ægget og er blevet tre uger, ligger faren klar ned i vandet, hvor han kalder med sin helt unikke lyd på sin unge. Så springer ungerne ud, men de kan endnu ikke flyve - de dumper ned på stranden, men de fleste er heldigvis polstrede så meget, at de holder til det - og så svømmer de ud på havet med deres far, mens moren bliver tilbage og passer på ynglestedet.

Er det ikke smukt? Skaberen er stor!

Øen bød ellers på sol, vind og blomstrende enge - der voksede bla. vild oregano.

Stora Karlsö er ikke kun natur, men vidner også om historie tilbage til stenalderen. Der findes en stor klippehule, hvor man har fundet kulturrester fra yngre stenalder, og bronzalderens mennesker har efterladt sig stenhøje. I middelalderen var her fiskeplads og i 1800-tallet blev fyret bygget, og øen husede dermed nogle familier.

Vi nød den næsten øde ø og sov på vandrehjemsværelse alene med vinden og månen...

Turen tilbage til Gotland var ikke mindre vild end turen ud, men vi kom i land og overlevede, rige på en oplevelse mere og med store følelser for en lille ø.

http://www.storakarlso.se/

http://www.karlsoguide.nu/