
- har netop færdiggjort en lille roman: Tårnet i Atlantis af Vagn Predbjørn Jensen, fundet tilfældigt på min fars reol, der rummer en pæn stor samling af bøger om havet og sømandslivet - og det er der som bekendt mange gode historier i.
Hele setuppet var lige mig: historien foregår på en lille ø/klippeskær 30 km vestligt for de ydre Hebrider (vest for Skotland): Eileen Mor, en del af Flannan Islands. Det område er fyldt af tiltrækningskraft for mig - har været på en af de indre Hebrider, Skye, men har en plan om en dag at skulle til de ydre Hebrider, Øer med navne som Harris, Lewis, North Uist, South Uist. Her har min farfar og farmor engang været.
Jeg har også en fascination af fyrtårne - hvorfor egl? Måske mest fordi de står på yderlige steder, hvor man hører havets brusen og fuglenes skrig; alt andet renset væk. Så vidner de om menneskets stædige og ihærdige kamp med naturen. Den symbolske kraft, der ligger i lyset, der fejer hen over mørket...
nå men: bogen tager fat i et virkeligt mysterium om fyrtårnets 3 mænd, der uforklarligt forsvandt i julen 1900 -
bogen forsøger at finde svar i de tre mænds liv forud; svære skæbner, hvor flere har alvorlige ting på samvittigheden. Den handler om udfordringen ved at leve tæt og om ledelsens svære kunst.
- da stormen raser bliver det alvor for dem og de ledes til bod, men også til et punkt, hvor troen bliver til vandvid, der hvor ingen ved, om det er Gud, skæbnen eller ens skyld, der raser i blodet og leder til skæbnessvangre handlinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar