Hvad er det, de løber fra???

- sådan har jeg altid tænkt, når jeg blev overhalet af løbere på mine gåture i skoven - jeg har været lidt hånlig over al den aktivitet - hm -
nu er jeg selv blevet løber - hm...
hvad løber jeg fra?
- min fremadskridende alder og dybest set døden (ja, jeg ved godt, at det lyder dramatisk - en del af mine læsere er jo i tyverne...)
- mine mildest talt dårlige erfaringer med idræt i skoleårene - jeg har tidligt følt mig som en forfærdelig klumpedumpe, det dårligste valg til en god holdkonstelation, bange for bolden (og så har jeg faktisk spillet håndbold en sæson i teenageårene, men det var håbløst!) og så er det bedste forsvar jo som bekendt et hånligt angreb: hvad løber de da for? er der da nogen efter dem?
Da jeg blev voksen (det blev jeg vist på en måde!), fandt jeg så småt ud af, at det at bevæge sig, faktisk kan være ret fedt, og at jeg også er ret viljefast og ambitiøs, når det tager mig! Så jeg har svømmet lidt, gået til dans o.l. Ufordringen er altid at holde træningen igang.
Og så en dag tænkte jeg: hvorfor ikke løbe? Man kan altid have løbeskoene med, så en omskiftelig hverdag med rejser ikke smadrer de gode fortsætter. Førhen har mine erfaringer med løb været: - har prøvet en gang - jeg løb vel højst 5 min, og så var jeg totalt færdig - og dermed også færdig med at løbe.
Nå men, - jeg gik i gang i juni med at løbe et minut og så gå fem i alt i 20 min - og så øgede jeg langsomt løbeintervallerne - har siden løbet med en eller to dages mellemrum (undtagen et par uger i aug, hvor min fod stod helt af) - lige nu løber jeg fuldt ud 22 min - mit mål er at nå op på det dobbelte.
Og det er så fedt - det er det virkeligt! Jeg glæder mig som regel, når jeg skal ud at løbe! Jeg undrer mig....