Rørt

Søndag havde jeg en mindre åbenbaring - jeg mødte Teitur for første gang - altså ganske vist på fjernsyn....
Jeg så ham synge sin sang Louis Louis oppe i Torshavn med Nolsøy i baggrunden. Den skrev han den vinter, hvor tsunamien raste og Bush blev genvalgt. I deperation over en håbløs tid kalder han på Louis Armstrong - at han skal komme tilbage fra de døde og spille sin musik - den tavse generation har brug for nogle, der kan repræsentere dem - udtrykke hvad de føler - de har ikke brug for helte - bare musik.
Ja- jeg ved egl ikke, hvad der skete, men jeg græd, da jeg hørte ham synge den. ..
- måske fordi det var et ærligt og åndeligt og længselsfuldt udtryk for en tid, hvor vi ikke ved, hvor vi skal gribe og gøre... og hvor det ikke er troværdigt at kalde på Gud
- måske fordi jeg egl godt forstår det med musikken og Louis - nogle gange er det bare det, der giver mest mening
- måske fordi det er lidt sørgeligt, at det er så svært at bruge Guds navn ( men jeg har egl respekt for, at han ikke gør det, taget i betragtning at han kommer fra Færøerne, hvor det kristne bla giver sig udtryk i, at det er ok at diskriminere homoseksuelle - og hvis Gud er en, der ikke vil give plads til alle mennesker, hvordan kan man så råbe til ham, når alt brænder på???)
Hør denne fine sang her http://www.dr.dk/skum/liga/listen.asp