Spejlbillede

Nej - det her er ikke mit spejlbillede - beklager, men det er et af de billeder, der i øjeblikket tilbydes mig at spejle mig i. Det kommer ind i min optik, hver gang jeg kører ind af Silkeborgvej - det hænger på et kæmpe billboard og tvinger mit øje til at se. Man kan jo vælge at opfatte det på forskellige måder: Guds skabning er da skøn (men hvor trodsig og selvstændighedskrævende!) - men jeg er snarere lidt mere kritisk - reklamen vil sælge mig en eller anden ligegyldig drik, men mere end det: den vil sælge mig en identitet, en livsstil - og virkningen på mig er mest utilfredshed - med mig selv og mine medskabninger: vi er for tykke, vi er ikke brune nok, ikke selvstændige nok, vi får ikke nok ud af vores liv, vi finder os i for meget ... og andre følelser. Reklamens billeder viser os ikke mennesket i sin bredeste betydning, viser os ikke, hvad vi var skabt til.
Jeg savner nogle flere billeder, der lader os ane Guds virkelighed i og ud over vores verden, billeder, der viser os, hvad vi kunne være - og kan blive i Guds kærlighed.
Maria, der her peger på korset er for mig et modbillede på den trodsige nymfe fra reklamen. Hun er ganske vist endnu tyndere - men det er vist ikke pointen. Maria i ikonernes verden er for mig til inspiration, fordi hun altid peger på Jesus, væk fra sig selv. Jeg har brug for forbilleder i en sådan ydmyghed i en verden, hvor mange stemmer skriger: manifester dig selv, sæt dine grænser, udlev dine behov, og hvor ydmyghed ikke kun vækker latter, men også vrede. Maria viser mig her, at det er ok, alt vil blive godt, når vi ser på Jesus og hans kærlighed til os.