Autentiske mennesker

Jens og jeg har et begreb om autentiske mennesker. Det er sådan nogen, som ikke lader sig mærke med, at vi for længst er i gang med et nyt årtusind. De er ikke Århussmarte (et andet udtryk brugt af min veninde, der snart ikke tør gå gennem Latinerkvarteret mere, for ikke at falde helt igennem uden det nyeste ..). De er bare som de altid har været - siden mindst 70erne, og det har de tænkt sig at blive ved med at være.
Den anden dag mødte jeg en af dem; en flyttemand, som skulle flytte for en anden veninde. Han havde en guldring på hver eneste ene af fingrene på begge hænder - store guldringe med sten i. I tillæg havde han store guldlænker om både arme og hals. Køn var han ikke, men min veninde og jeg var helt færdige: han var bare for sjov. I øvrigt var de flyttemænd meget autentiske og arbejderagtige - næsten hele vejen tilbage til Huset på Christianshavn. Og de var også superflinke - nå men min veninde mente, at de nok alligevel ville blive lidt for autentiske for os, hvis vi skulle snakke politik eller religion med dem.
Hmm - selv har jeg købt armybukser - for man må jo følge med ....