Noget om det virkelige liv og en tur i Århus - ingen konklusion

Jeg læser for tiden Paulus´ brev til Timotheus - det er sådan en slags ledertræningstekst...
Paulus opfordrer Timotheus til at gribe det evige liv og siger et andet sted:
Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.
- at gribe det evige/virkelige liv.... det tricker mig lige nu
Gribe er ikke at række ud - det er en mere passiv bevægelse - det er at fange noget, når det kommer, at være parat til at modtage - det evige/virkelige liv er ikke noget, vi selv kan mane frem - det kommer flyvende som en bold i en kamp - og så gælder det om at være parat og gribe den - hvordan bliver jeg parat?
- og hvad er det evige/virkelige livs karakter, når vi måske får et glimt af det i denne nuværende verden?
Lige i går syntes jeg ikke, at jeg greb det evige liv - jeg arbejdede (intet særligt skete der), så gik jeg ud i byen - og handlede (jeg skulle måske have gået en tur i skoven...), lavede mad og så fjernsyn. Jeg ved ikke, Paulus antyder vel her, at blive parat til det virkelige liv, handler måske knap så meget om at være i det rette mood, oplevede noget åndeligt - men at være der for de andre, at dele ud af alt det, der alligevel blot hører til denne verden - og så ikke lægge for meget i denne verdens trøst og ting... ... jeg ville nu alligevel godt have læst noget fromt istedet for at se fjernsyn (Sjakalen var nu faktisk ret god)
Jo - henne ved Aldi sad der en mand og spillede harmonika - og himmelen over Århus var blå som bly - men jeg brugte mine penge på et par tallerkner i stedet for til ham...