
Læser Jakobsbrevet - det, som Luther ikke kunne lide, fordi det fremhæver gerninger - dog ikke som en modsætning til troen, men som et genuint udtryk for tro.
Jeg har det nok lige modsat af Luther: jeg er ikke specielt bekymret for min sjæls frelse (forkælet generation), men indimellem ret bekymret for, at min tro blot forbliver en lille søndagshobby uden de store sværdslag:
Jakob er utrolig præcis - det rammer lige plet:
Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk.
Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.
Og så et helt kapitel om den tøjlesløse tunge:
Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede..
Av - den sad! Det kapitel burde jeg nok læse mindst en gang om måneden - for den er svær at styre den tunge - altid klar på en hård og ubarmhjertig dom.
Og så et yndet Matadorcitat: Oskar, tungen er på bordet!
5 kommentarer:
Jakob skulle bare lige have vidst om tastaturet, der jo i dag har samme magt - men selvfølgelig afhængigt af fingrene.
Amen til Jakob - der er ikke så meget stråmand i ham som Luther gerne ville ha'. Når man ser på Luthers overordnede teologiske projekt kan man måske godt forstå hans pointe, men jeg er helt enig med dig Tine - det er her vores gode pietistiske baggrund viser sig - mere retlevned og mindre dans på bordene... Av min arm!
nå nu ved jeg ikke, Lasse - vi kan vel godt danse på bordene, mens vi tager os af vores næste :-)
Det lyder som et godt ministry-program... (Er det ikke sådan det hedder på moderne dansk?) Borddans og Næstekærlighed - faktisk er jeg af den mening at vi har alt for lidt borddans i kirken... Problemet med pietismen er nemlig at man nogle gange lagde for meget vægt på hvad troen sagde at man ikke måtte, frem for at fokusere på hvad troen i ens liv gjorde at man slet ikke kunne lade være med -og her er borddans og næstekærlighed 2 rigtigt gode bud. Hvem kan lade være med at danse på bordene når nu Gud elsker sin verden?
jeps
Send en kommentar