
Lyotard sagde, at de store historier er døde - dermed er de mange små historier blevet meget vigtige - herunder den personlige historie - muligheden for at spejle sig i andre, mens jeg mere eller mindre bevidst sammensætter min egen historie.
At blogge er jo en del af det fænomen: her har man mulighed for at skabe sin egen historie; dele den med andre og skabe et konstrueret billede af mig selv.
Jeg er fortaler for, at vi tager den personlige historie ind i forskellige former for forkyndelse. Mennesker ønsker ikke at høre om dogmer, men om, hvordan det kristne liv ikke bør leves, men hvordan det konkret leves.
Nu hørte jeg så lige i radioen en kommentar til de mange biografier, som er så populære på bogmarkedet. Jørgen I. Jensen, teolog og forfatter til bogen "Jeg-automaten," sagde, at nu er vi derhenne, hvor den nye bankrådgiver fortæller om sig selv, når samarbejdet begynder - og den er god nok: for et stykke tid siden fik vi en ny bankrådgiver, der i et brev til os præsenterede sig selv som aktiv håndboldspiller og glad husejer - jeg går ud fra, at det skulle have en positiv virkning på os - men der har banken misset vores del af kundesegmentet!!!
Nå men tilbage til kommentaren, -Jørgen I. Jensen, teolog og forfatter til bogen "Jeg-automaten," sagde, at det var betænkeligt, hvis al virkelighed ender i biografien - for hvad med alle de mennesker, der bare ikke har en spændende historie - eller forstår at profilere sig??? Vigtig indvending...
I forhold til forkyndelse, synes jeg derfor, at det er helt afgørende, at vi med de personlige historier ikke kun viser den perfekte kristne - mennesker har også brug for at møde prædikanter, der kæmper med livet og Gud lige så vel, som tilhørene selv gør - ellers vil de personlige historier hurtigt blive et falsk evangelium.
Og mht bloggen - jeg har mødt et par stykker, som ikke synes, at de har noget spændende at skrive til en blog - fint nok; de mennesker er spændende at være sammen med - de behøver ikke at skrive en blog for at være det.
Selvom jeg før her på bloggen har indrømmet, at det her for mig også handler om en vis grad af selviscenesættelse - så lad mig slå fast, hvorfor denne blog er til:
- fordi jeg som hjemmearbejdende savner frokostpausen, hvor man deler oplevelser, livet og prøver sine holdninger af
- fordi jeg gerne vil bekende min tro igennem levet vidnesbyrd - også på nettet
- fordi jeg ydmygst håber at kunne inpirere, underholde og glæde andre
1 kommentar:
Kære Tine!
Jeg er ked af du missede min andagt i Joy and Comfort - jeg følte mig meget postmoderne og personlig. Fortalte om diverse nullermædn og den udefinerlige lugt i mit køleskab (som vi nu er kommet til livs). Jeg er en af dem, der selv har det svært med bloggen - kan ikke helt finde mig til rette med min egen. (er usikker på om det det så betyder jeg er spændende at være sammen med?!) Men du er inspirerer og underholder bestemt mig - bliv endelig ved!!
Med kærlig hilsen
Send en kommentar