Året der gik

Så er året ved at rinde ud, som man siger. Jeg plejer vist ikke, at gøre status, men lidt overvejelse skader vel ikke...
2006 var det første hele år i jobbet som konsulent i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund. det er et alsidgt job, som rigtigt begyndte at tage form i starten af året med lederweekend på et sneklædt Treldenæs og spejderlejr i syd for Rønne. Det var også året, hvor vores TUFprojekt begyndte at leve. Det startede i årets første uge oppe hos Stine, hvor vi udviklede ideen med mange spændende tanker og overvejelser på bordet. TUF står for Tro, Udvikling og Fællesskab og er weekender for dem, der lige er blevet konfirmeret. I marts samledes de første ledere så her hos mig, og jeg var fuld af positive forventninger, fordi de så villigt koblede sig på ideen. I september løb den første weekend så af stabelen, og det var forrygende (og også lidt hårdt at være leder!) - vi håber, at det bliver lige så fedt, når vi inviterer til en ny omgang i marts.
I 2006 fik jeg også lov til at mærke, at jeg har en generøs arbejdsgiver, idet jeg fik lov til at deltage i et konsulentkursus hen over foråret. Her lærte jeg om systemisk teori, og fik mange gode redskaber med til liv og arbejde.
Ellers har arbejdet budt på flere gode stunder sammen med lokalgrupper og sammen med dejlige mennesker, som jeg har interviewet til vores blad, Himmel og Jord. Jo det er et dejligt arbejde, jeg har. Når det er hårdest, er det når, jeg skal hive mig selv op ved hårene mandag morgen og se frem til en lang uge alene på pinden i Helgenæsgade. Når det er bedst, er når jeg møder alle de dejlige mennesker, der er arrangeret i vores arbejde.
Der er en stor tak i mit hjerte til alle i MBUF.
I 2006 havde jeg glæden af - endelig at komme på retræte igen - og det endda to gange - lige efter påske til en veltilrettelagt retræte ved Charlotte Thaarup i Skovhuset - og her i december hos Sct Josefsøstrene på Stella Matutina med tid til personlig overvejelser. Retræte handler ikke kun om at samle lidt overskud til en hektisk hverdag - det er også et tomrum, hvor man mærker livet på godt og ondt.
Jens og jeg lever godt sammen her i Helgenæsgade og i vores kolonihave. Vi griner stadig meget sammen og husker at sige meget tak! Han er min nærmeste ven og en trofast og tålmodig partner.
2006 var også året, hvor jeg begyndte at blogge, og hvor vi fik internet i kolonihaven, og mobiltelefonen bliver mere og mere brugt. Altsammen dejligt, men jeg skal også passe på, at der bliver slukket indimellem.
I sommers havde vi en rigtig dejlig tur til Gotland, øst for Sveriges kyst. Det var ikke en langtidsplanlagt ferie, men blev et af de bedste minder, vi har. I det dejligste sommervejr nød vi en stille stund i en sval park i Visby, blev grebet af landsbykirkernes nærmest katedrallignende højder, madpakker på et græsbeklædt tag af et middelalderligt krudttårn - og så den viderunderlige Store Karlsø.
Der er så meget at nævne - her til sidst også mine venner - nogle ser vi ofte, andre bare en gang om året eller mindre, men også i 2006 var der stjernestunder, hvor vi delte oprigtigt. Tak!