Kristeligt dagblad skriver fredag om Keld Dahlmann, der er ny leder for Dansk Oase:
Han holder af at have idealer så stærke, at man er villig til at dø for dem. Og så hører han til dem, der mener, at mænd er mere egnede end kvinder til at gå efter en vision, også når det gør ondt.
Det skal jeg lige kommentere - med alle forbehold overfor, at det er en meget kort kommentar formuleret af journalisten (en kvinde!) om et emne, der kan være kontroversielt - måske hører man endda lidt polimik i kategoriseringen: dem, der mener, at mænd.... antydningen af, at det er en fasttømret gruppe - og dem ved vi godt, hvad er for nogen- agtigt.
Det, jeg umiddelbart spørger mig selv om, mens sætningen glider ned ved en kop kaffe i søndagssofaen: - mener han så, at kvinder ikke kan være ledere? Ja, det står der jo ikke... der er mange mandlige ledere, der har svært ved at gå efter en vision, men det gør jo ikke sagen bedre og dem mere velegnede som ledere. Jeg mener, at en leder skal kunne lede en organisation ud fra en vision og være facilitator på, at visionen lever blandt medlemmerne, der skal være med til at føre visionen ud i livet.
Kan kvinder generelt ikke det? Det nytter nok ikke at komme med fremragende eksempler på kvindelige visionære ledere som fx Mother Theresa, for de er for Keld nok blot at anskue som nogle af de få, der er egnede i lige høj grad som mænd.
Jeg er på nippet til at overgive mig - rigtigt mange af os kvinder bøjer mere af og går hjem og ordner aftensmaden, men alligevel: jeg kan ikke lide at blive diskvalisficeret på forhånd. Det er jo heller ikke nok, at lederen selv vil dø for visionen - ja det kan nærmere være skadeligt for organisationen og dermed også målet - han/hun skal jo også få organisationen eller andre med på den - skabe et rum, hvor de kan se visionen og få mod på at gå ud og leve den - det tror, jeg kvinder er mindst lige så egnede til som mænd.
Og så lige en tanke mere:
Det er måske her prostestanterne mangler lidt mere fokus på Jesu mor , Maria - hun var om nogen villig til at gå efter en vision (Guds) og være med, også når det gjorde ondt. Det var på en anden måde en mandlige ledere som fx Moses - noget mere stille og husmoragtigt, men visionen, hun var villig til at gå efter, var afgørende for, at Gud kunne komme ind i verden.
---
eller hva? spørger jeg med bæven i denne mandligt overbefolkede bloggerverden....
7 kommentarer:
Hejsa Tine
Det var vist lidt at tabu emne. Jeg læser somme tiden en amerikansk ortodox blog hvor skribenten gør meget ud af dette emne. Han mener at kun mænd skal være ledere/præster. Jeg er ikke enig med ham, men det har fået mig til at tæmnke lidt over forskelle og ligheder på kvindelige og mandlige ledere.
Jeg har ikke noget endeligt svar, men leger lidt med følgende tanke. Mænd kan være rigtig gode til at se og formulere visioner, men må kæmpe hårdt for at se i øjnene hvilke mellemregninger der skal på plads for at komme frem til målet. Kvinder kan være rigtig gode til at identificiere hvad der skal gøres i dag for at det bliver muligt at være et andet sted i morgen. Forenklet bliver det til: Mænd er visionære ledere, kvinder er facilitære (kan man sige det?) ledere. Pointen er at uden begge ledertyper bliver der igen forandring.
Ole Birch
Hej Tine!
Jeg læste den anden søndag et interview med lederen for Jordemodernes Fagforening (eller noget i den retning) som blev interviewet på baggrund af at kvinder vælger kunstig befrugtning efter overgangsalderen. Her ville intervieweren så høre om hun nu mente det var rimeligt at gøre forskel på mænd og kvinder - for mænd kan jo godt få børn i en høj alder?! (Og her kommer det til at hænge sammen med dit indlæg) For hvor langt ude er vi kommet når der partout skal være ensretning mellem kønnene i alle ting - også når det gælder områder hvor vi fysisk (fra Guds side) er skabt forskellige. Der er jo forskel på mænd og kvinder. Også når det gælder det at lede. Selvfølgelig er der det. Måske er vi kommet til at tro at den ene måde er bedre, vigtigere og mere rigtig end den anden/andre - måske er det det største problem?
Også for os kvindelige ledere, der tror vi skal være som mænd for at være dygtige?
Pyuae, sikke en smøre ;-)
Hm det er lidt interessant at de vælger den vinkling. Faktisk har de ikke interviewet Keld, så det er lidt interessant, hvordan journalisten har støvet de forskellige ting frem og hvorfor hun vælger den vinkling. Jeg tror, at han i et interview ville være lidt mere nuanceret, selvom jeg godt kan følge ham i, at der på et skabelsesniveau er forskel på mænd og kvinder, og det nok kommer til udtryk i forskellige ledelsesstile, men det behøver ikke at betyde, at kvinder er dårligere ledere end mænd, det er bare forskellige typer. I ÅVM har de da også kvindelige ledere. Men jeg tror det er vigtigt, at vi er bevidste om hvilken ledelsesstil vi selv har og hvem vi omgiver os med, så det heler bliver lidt mere hollistisk
Til Ole - jo, men Margaret Thatcher og Angela Merkel eller Pia Kjærsgaard, for den sags skyld har vel ikke problemer med mellemregningerne. Så har det med køn at gøre?
What ever: Hail Mary, mother of God!
Ole tak for din præcisering, den er klar for mig - men ingen vision uden facilitering; der bliver stukket visioner ud, som ingen kan følge...
Anne og Thomas - ja, mænd og kvinder er forskellige - men hvor meget er skabelse og hvor meget miljø? Jeg tror nok mest, at det er miljøet - men ikke at det er forkert i sig selv. I Bibelen står der, at han skabte dem, som mand og kvinde - og i den anden fortælling, at kvinden kom af mandens ribben for at han ikke skulle være alene - ja altså kort angivet, at det er to slags, men ikke, hvad det indebærer af forskel...
MHT artiklen om Keld - ja da kan man bare se, hvad journalister brygger sammen...
og ja - vi skal vælge ledelse med omhu, så forskellige typer er tilgodeset - det er Kelds menighed vist ret gode til - det var noget, vi godt kunne arbejde mere systematisk med i Metodistkirken - at man bliver bevidst i ledergrupperne om, hvilke typer, der er repræsenteret - men heller ikke underkende, at Gud kalder dem, han skal bruge...
Hej Charlotte
Jeg er ikke helt sikker på at jeg fanger pointen med det du skriver. Når jeg skriver om mænd og kvinders forskellige gaver til ledelse er det naturligvis grove forenklinger og jeg tror der er mange undtagelser fra enhver regel.
Jeg læser i øjeblikket en af de der amerikanske "how to do it-bøger" om menighedsstrategier o.l. Forfatterne er helholdsvis mand og kvinde. Manden skriver hvordan han over lang tid udviklede en klar vision for det Gud ville han skulle arbejde for, men der skete ingenting før han mødte en kvinde med en stærk forståelser for de processer der betyder virkelig forandring i et menneske og i en menighed.
Jeg er ikke gået i gang med at søge efter en sådan kvinde, men jeg forsøger at blive bedre til det med at facilitere selv. Måske kan jeg snyde genetikken og blive god til begge dele!?
Ole
Jeg mener, at når vi nævner kvinder, som de tre politikere jeg omtaler, så er vi tilbøjelige til at sige, at de er a-typiske, eller u-kvindelige. Det er da ikke sikkert, det er sådan. Måske har de bare fået andre muligheder for at udvikle de lederegenskaber, som har givet dem så stor magt. Naturligvis er der forskel på mænd og kvinder, men jeg tror personligt, at billedet kunne være langt mere nuanceret end det vi oplever, hvis vi ikke tog forskellene for så givet. Jeg er på linje med Tine - miljø, og forventninger, ikke mindst egne forventninger, er meget afgørende. Jeg tror, at både mænd og kvinder lader sig begrænse i deres muligheder, fordi det er alt for let at falde i de stereotype kønsroller. For mig handler helliggørelsen også om at udfolde hele sin personlighed og opdage, hvad Gud har nedlagt i det enkelte menneske - uanset hvad det omgivende samfund ville ønske at presse det ind i.
Altså: Jeg tror ikke man kan forenkle og sige: Når mænd er ledere bliver det sådan, og når kvinder er ledere bliver det sådan.
Snarere: Når såkaldt mandlige værdier er i højsædet bliver lederstilen sådan og når såkaldt kvindelige værdier står øverst, bliver resultatet sådan!
Send en kommentar