Vort modersmål

Mens folketinget angiveligt er ved at diskutere en mulig sproglov, læste jeg lige noget ret interessant - ikke om det danske sprog - men om de kristnes modersmål. Rodney Clapp skriver meget rammende i bogen "Et særligt folk" om, at vi som kristne er ved at miste vores distinkte sprog. Vi har skiftet Fader, Søn og Helligånd ud med Id, Ego og Superego og:

...eskatologien er ganske vist et vanskeligt latinsk ord - men er det mere vanskeligt end dysfunktionalitet? Er forløsning virkeligt mindre praktisk og jordnært end selvværd? Han skriver endvidere, at kirken har accepteret marginaliseringen af dets særlige sprog.Jeg er selv en af dem, der er ivrige efter at oversætte det kristne sprog til mere brugte ord - men håber ikke, at jeg i den forbindelse kommer til at forlade den særlige betydning....? Jeg synes fx, at vi skal fortsætte med at bruge synd - men flittigt oversætte det, velvidende at ordet synd i dag for mange vist mest er en betegnelse for slik, is, chokolade og dens slags ting (de kristne har selv i årevis begrænset ordet til noget med sex). Må jeg i denne forbindelse bede om, at der er forskel på at fastholde ordet synd eller frelse og så på at insistere på at bede helliget vorde Dit navn..... Gud har noget helt særligt til mennesker; det skal vi formidle gennem de distinkte kristne ord - men lad os endelig forlade de mugne missionshusvendinger!