I morgen er det askeonsdag - fasten indledes dermed og går frem til påske.Jeg har allerede indledt en slags faste - siden nytår har jeg skiftet rødvinen (eller øllet) ud med grøntsagssafter og vand. (Hvorfor fortæller jeg det her? For måske at kunne inspirere og høre, om I faster? Og for at afkræfte en evt mistanke om, at jeg skulle være på antabus!)
Først og fremmest handler det for mig om udsættelse. Jeg kan få stort set alle behov dækket lige nu og her, hvis jeg vil - jeg kan hente slik i Seven Eleven any time, åbne en øl til maden hver dag, gå på restaurant hver uge, købe lige, hvad jeg har behov for - hvis jeg vil - og det vil jeg ofte. Og bliver jeg lykkeligere af det? Nej, selvfølgelig ikke - nogle gange tværtimod. Det, der en gang var stor luksus, bliver efterhånden bare dagligdag, hvis man ikke selv sætter grænser.
En vis udsættelse af behov øger glæden ved tingene. Så når jeg engang om nogle måneder igen åbner en flaske vin, så vil det være med forventningens glæde og en lidt større bevidsthed om en god gave fra Gud.
En uventet og lidt tvivlsom sideeffekt ved at droppe alkohol er al den opmærksomhed det giver, når man er inviteret i byen - man bliver pludselig forvandlet til en mærkelig særling! Vi danskere har en mærkelig medløberkultur på det område!
1 kommentar:
Kære med-faster! (ikke familiemedlem)
Jeg har lige skrevet på min blog også om fasten. Jeg faster, og jeg kan rigtig godt lide fasten - alle traditionerne omkring den. Fastelavnsboller, pandekager på shrove tuesday (Duncans bidrag), askeliturgi onsdag, festen påskesøndag. Valget om at afstå fra noget i løbet af måneden. Det at vide at det er okay at vende blikket ind ad og lade det handle om mig og Gud. Og ikke mindst glæden ved efter påske at genoptage det opgivne!
Send en kommentar