Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed

sådan hedder en bog, jeg fik anbefalet, og jeg nu har læst - den handler om at komme til bevidsthed - fx om negative følelser - at droppe idealer og gode fortsæt og i stedet indse, hvad jeg rent faktisk er og føler og derigennem opnå forandring. Den har en ret provokerende og radikal tone, men også meget befriende.

Her slutcitatet:"Hvilke følelser rører sig i dig, når du er i kontakt med naturen, eller når du er optaget af det arbejde, du holder af? Eller når du virkelig taler med nogen, hvis selskab du nyder i åbenhed og fortrolighed uden at klæbe? Hvilke følelser har du så? Sammenlign med de følelser med dem, du har, når du vinder en diskussion, eller når du vinder et vædeløb, eller når du er populær, eller når du får bifald. De sidste følelser kalder jeg verdslige føleleser; de første kalder jeg sjælefølelser. Mange mennesker opnår verden, men mister deres sjæl. Mange mennesker lever tomme sjæleløse liv, fordi de nærer sig selv med popularitet, påskønnelse og ros, med: "Jeg er ok, du er ok" - se mig, føl mig, støt mig, værdsæt mig. Fylder du dig selv med det? Hvis du gør det, er du død. Du har mistet din sjæl. Fyld dig selv med noget andet, med mere nærende materiale. Så vil du se forandringen."

Anthony De Mello

Jeg har brug for en opstandelse her!