og drenge - kysser I jeres kvinder bag øret og husker at tage ud at fiske?
Det er tid til at ændre bloggens navn - nu har jeg søgt de andre fortællinger et stykke tid, og alt er alligevel som det plejer... måske
På vores ferie til Østrig i juni, hvor størstedelen af tiden blev tilbragt på et kloster, var labyrinten i klosterhaven den største oplevelse. Jeg tog mine sko af og vandrede rundt mellem stenene i det kølige græs - og straks kom følelsen af uro og usikkerhed og utålmodighed: - er jeg på rette vej - åh nej, jeg er så langt fra midten... hvor går det hen? Og så fred: der er bare den her vej, jeg skal bare følge den lille stribe græs mellem stenlinierne - mere skal der ikke til for at nå målet...
2 kommentarer:
dejligt at høre dig igen :)
og tak for sidst...
knus Louise
ja - tak for sidst
Send en kommentar