To liter mælk og et ægteskab

Jeg er i det mærkeligste humør i dag... middel: jeg kører hurtigt op til Kvickly for at købe en æske fyldte chokolader (patetisk, jeg ved det godt, men det sker trods alt ikke hver uge!). Da jeg så med chokolader og flere uplanlagte indkøb atter kommer ud af butikken, kommer en mand hen til mig for at spørge om vej til handelshøjskolen. Han siger, at han er læge fra Samarkand, og er her for at forske. Han kommenterer mit brune ansigt og min stjerne på tanden og insisterer på at bytte adresser. Jeg indvilger lidt fortumlet i at modtage hans adresse, men er noget mere tilbageholdende i forhold til at love at ringe til ham, og da jeg ikke er vild med at udlevere min egen adresse, fatter han det - jeg er gift. Han understreger, at jeg skal passe på mit ægteskab. Så skynder han sig hurtigt videre, mens han på vej over gaden råber, at han håber, at vi stadig kan være venner.... Jeg skynder mig at tjekke, at jeg har min pung (mistroen længe leve!), og så må jeg grine: der kunne jeg lige have fået mig et ægteskab i Samarkand!