
I går vågnede man op til nyheden om, at et stigende antal dør af at gå på arbejde! Ja jeg ved godt, at det er alvorligt... men sådan en første uge efter ferien, så kan man godt trænge til lidt ynk! Men i går vendte humøret tilbage. Sidst på dagen inspicerede vi Bjørn Nørgaards skitser til droninngens gobeliner, som lige nu er udstillet på Aros - og det er et overflødighedshorn af historie. Bagefter så vi en fin lille udstilling med den århusianske maler Janus la Cour - for bare fem år siden havede jeg forsvoret, at jeg ville kunne lide guldaldermaleri - men det var faktisk imponerende.


Herefter gik vi hen på
Die kleine Bierstube - og vupti et skridt ind af døren og man er pludselig i Bayern! (blandet fornøjelse for de fleste) Vi blev mødt af en tjener i Dirndl, som talte tysk - jeg troede ærlig talt, at hun lavede sjov med os - men nej, den var god nok, hun var fra Rostock! Meget spøjst, men vi fik dejlig mad: Sauerkraut og Nürnberger Würste! Kan anbefales, hvis man er til sådan noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar