For tredje gang er jeg kommet hjem fra spejdernes patruljeførertræning, og nu er det sket: Jeg er blevet genfødt som spejder! (for nogle en liflig forkyndelse, andre vil nok være lidt mere skeptiske...) Og det er ikke så meget for den nye uniform
,
som jeg fik skænket af selveste BP (alias Mathias)
- selvom jeg faktisk er ret glad for den (den er god at holde varmen i..) og jeg kigger med varmt hjerte på den, hver gang jeg åbner klædeskabet - nej det er fordi:Jeg har oplevet et varmt fællesskab, hvor
- hvor teenagere vasker op uden brok!
- hvor man er meget ude
- hvor der bliver talt mere ærligt om tro, end jeg har oplevet i andre dele af kirken i lang tid
Og inden lovprisningen kammer over: heller ikke spejdernes fællesskab er perfekt - jeg gav selv op som teenager pga for meget ansvar på mine skuldre og en åndsvag lejr med alt for meget konkurrence.. og selv om det er mange år siden, så kan det nok ske endnu..
Men bare for at beholde lidt distance til de store følelser, kan man jo lytte lidt til Spejderjörg; så kan man pleje fordommene: Jeg tænder lejrbål uden en lighter... jeg er blevet en spejder!
2 kommentarer:
velkommen i flokken :) -du var jo allerede en del af den, men det er dejligt du er så positiv omkring det :)
NU fik du mi gjo til at være nysgerrig med din SMS, jeg er eller lidt modstander af det bloggeri.
Jeg vil bare give dig ret i rigtig mange af de ting du skriver. Jeg faldt især over det med at tale om tro, som jo var et af vores mål for PFT. At det skulle være et fællesskab hvor det var ok at tale åbent om tro. Det synes jeg var så utrolig fedt at det blev det. Jeg håber at vi med vores indsats på PFT, kan få det til at være en mere fremtrædende del af vores spejderarbejde. For det med tro er jo noget vi alle går og tumler med ung som gammel.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig helt vildt til vi ses på KNAS i weekenden.
AG
Send en kommentar