Så blev jeg 39, og selvom jeg egentligt har det fint med at være voksen og følsom og moden og alt det der, så er der også i den seneste tid sneget sig en fristelse ind: Drømmen om at kunne være ung igen. At vågne op og være 25 med alle muligheder åbne, og så med lidt mere selvtillid, end jeg havde dengang.
Ja, det kan jo ikke blive til noget, men det er alligevel en fristelse til at drømme mig væk, nu hvor jeg i virkeligheden har en enestående mulighed for at mærke, at Gud også elsker 39 årige, hvis hår mere og mere er at ligne med en skurebørste, hvis fod nægter at opstarte ny løbetræning uden smerter, hvis mund er fuld af metalsmag osv.... jeg skal skåne jer for mere.
Og jeg har tjekket: min snigende angst for, at flere partiledere er yngre end mig, er helt ubegrundet: Naser Khader er fra 63 og Helle Thorning fra 66 ...
6 kommentarer:
Tillykke med dagen! Det er ingen skam at blive ældre - det betyder jo også bare at du er blevet klogere. Forhåbentlig;-)
Ha' et godt KNAS - jeg er stadig ked af ikke at kunne være der.
Vi ses i næste weekend.
Knus Emilie
Kære Tine
Stort tillykke med fødselsdagen!
Kærlig hilsen
Thomas Risager
Jeg synes du er den smukkeste 39 årige jeg kender og dit hår er i øvrigt misundelse værdigt, jeg kan så godt lide dine krøller :)
Tak for en dejlig weekend, jeg skal nok sende en rigtig mail også.
Og bare lige for en god ordens skyld så endte vi med at købe en bil så det var ikke spildt, at jeg skippede frokosten :)
Vi ses lørdag.
mange kærlige hilsener
Louise :)
tak for hilsnerne og for de gode ord - og tillykke med bilen, Louise
Stort tillykke med fødselsdagen og ønsket om Guds velsignelse de næste 39 år
kh Louise
Hej Tine. Det var hyggeligt at plapre med dig i telefonen i dag. Nej!Jeg er ikke blevet 30 (der er et år mere at løbe på)men jeg føler mig et år ældre end jeg er.
Jeg er knap så indbildsk og skråsikker, som jeg har været tidligere. Det er gået op for mig, at jeg end ikke har ret hele tiden og heller ikke noget af tiden, men blot en gang imellem og, at der er en milliard gode måder at gå til en sag på og ikke kun én, nemlig my way. Meget kan man sige om at være teenager - det er ikke nemt - men jeg kan godt savne tiden, da jeg var 15 og alting var simpelt og soleklart: jeg skulle redde hele verden, om ikke så i hvert fald min mor. Nu er det store billede brudt op i små bidder, små virkeligheder. Jeg spekulerer om Gud overhovedet har en plan med verden og med menneskelivet, men jeg forsøger alligevel at tage imod livet hver dag fra den Gud, jeg ikke kan forstå.
Send en kommentar