
Jeg har ledt det såkaldte Bibelmaratonskursus. De tilbageblevne deltagere var alle pensionister, som hver og en krympede sig igennem hele Gamle Testamente - ja nogle af dem havde flere gange brug for at få luft overfor al den tilsyneladende meningsløse vold og en vred Gud. Og jeg prøvede at tage deres frustrationer alvorligt, mens jeg samtidigt prøvede at dele med dem de mange fantastiske fortællinger og den tålmodige Gud, som Det Gamle Testamente også giver os.
For ingen steder som i GT kan vi opleve menneskelivet med dets opslidende kampe og enkle glæder - og de fortællinger skal fortælles i al deres rigdom og ikke gøres til genstand for videnskablige diskussioner, der gør sandhed afhængig af historisk autenticitet - så de til sidst fremstår som umulige ligninger.
For nyligt holdt jeg en prædiken, hvor jeg fortalte om Abraham og hans stjernestunder med Gud, hvor Gud siger, at han skal blive en velsignelse, og hvordan Abraham giver sig god tid til at tage imod Gud i sit liv - og på søndag vil jeg fortælle om Jacob, der kæmpede for velsignelsen og måtte gå den hårde vej tilbage mod forsoningen med sin bror.
Jeg kender en, der engang kaldte Det Gamle Testamente for 'noterne', men da jeg aldrig læser noter, og synes, at de forstyrrer en tekst, så synes jeg, at det er et misvisende navn.
Det Gamle Testamente er de første kristnes (eneste) Bibel, og vi finder mange mange mange citater derfra i Det Nye Testamente.
1 kommentar:
Tak for din begejstring. Jeg har nydt begge prædikener. Jeg har selv fået og læst Ingrid Schrøder Hansens genfortællinger af det Gamlte Testamente, og jeg synes de er fantastiske. Der er så meget kraft i dem!
Send en kommentar