En personlig trosbekendelse /2

Min tro indebærer også et håb om, at det liv, vi har her, er bestemt til noget mere og noget andet, og at verden en dag skal forvandles til Guds virkelighed, som allerede findes. Så vil alt det smukke og gode, som vi allerede har fået lov at opleve, endelig få magt ved Guds kraft over alt det onde og tomme.

Jeg tror, at der er mere end dårlige nyheder, drab, tårer og forurening, og at vi som kirke er kaldet til at vise en flig af Guds Rige i den måde, vi som mennesker og fællesskab lever på. Jeg føler mig som kristent menneske kaldet til at leve i kærlighed og forsoning med hele den skabning, jeg er en del af. Trods det at mennesket kom væk fra Gud, fordi vi selv ville styre vores liv, tror jeg, at ethvert menneske stadig bærer et glimt af Gud i sig. Dette kalder mig til en ubetinget respekt for alle mennesker, også dem, jeg har det svært med i bevidsthed om, at jeg oftest kun ser én side, mens Gud ser helheden.
Mit kristne liv handler ikke kun om bøn, Bibellæsning og gudstjeneste, men troen udfordrer mig på mit hele liv; hvordan jeg bruger mine penge, hvad jeg bruger min tid på, hvordan jeg lever med mennesker og med mig selv.