Jeg er barnedøbt i folkekirken - nærmere bestemt i Nygårdskirken i Brøndby Øster - jeg mener, at det var i februar 1969.Ellers skete, der ikke så meget i mit kirke/kristne liv de næste år..
indtil jeg med stationer på vejen ved en lokal søndagsskole, KFUFspejderne og Metodistkirkens Ungdomsforening i Vejle - dengang kaldende sig MUF (sødt ikke?) - fandt en personlig tro i 1986.
Jeg tror ikke, at der skete noget magisk med min status i Guds øjne den dag i 69, hvor bl.a. mine bedste- og oldeforældre var til stede: jeg tror, at vi alle er Guds helt særlige øjesten, uanset om vi har haft håret nede i det dåbsfad... og alligevel tænker jeg på min dåb med hengivenhed: det var en markering - og den var helt uafhængig af mine egne evner og kræfter til at tro...
Jeg kan tage stilling til min dåb i dag med hele mig som voksen, tænkende væsen, men det vilde er jo, at jeg blev døbt, før jeg formentligt tænkte ret meget... svært at forklare, men det understreger bare, at det er Gud, der handler først i vores forhold til Ham.. og hvor er det stort at vide, at han var der, længe før det gik op for mig, at Han var der...
4 kommentarer:
Kære Tine! Så skal jeg love for du fik fart under tasterne! Jeg har været så heldig at få lov at vælge min dåb selv. Jeg er glad for det. Men synes også der er noget særligt ved at andre har villet én dåben - at man bliver overgivet til Gud som lille af sine forældre - eller hvem der nu bærer.
Jeg har ligesom Anne selv valgt min dåb. Men længe inden min dåbsdag, plantede Gud et frø i mig og ledte mig langsomt men sikkert frem til dåben. Jeg er meget glad for, at jeg først blev døbt som voksen - mine forældre traf den rigtige beslutning for dem.
Jeg har jo valgt sammen med Peter, at få Albert døbt. Og det synes jeg, var den rigtige beslutning og jeg blev overrasket over, hvor stor en dag det var. Albert er blevet velsignet med menigheden og Guds kærlighed og det er et godt fundament for hans fremtid.
...følger lige op på Malikas kommentar, for jeg var overrasket over hvor dybt det rørte mig, at Albert blev døbt. Det var en stor oplevelse at være med til og jeg glæder mig meget til jeg skal have den oplevelse med min egen lille tulle :)
tak for det, I deler...
jeg kan sagtens føle det meningsfulde ved at vælge sin dåb selv - og sådan er det jo også naturligt, når vores forældre har valgt at gøre sådan...
Apropos, det du skriver, Louise: så har jeg set mange børn blive døbt - men den sidste gang, det skete, blev jeg også meget rørt - jeg kendte slet ikke barnet eller familien, men blev bare så glad over, at vi kunne bære dette barn ved menighedens hjerte...
Send en kommentar