Det bedste måltid!

Så blev jeg indsat som præst i Emmaus-kirken i Odense - det skete i søndags efter alle kunstens regler: Dejlig og velsignet begyndelse. (billedet viser mine kollegaer, Thomas Risager og Knut Bjarne Jørgensen og mig ved gudstjenesten med de flotte buketter, som menighedsrådsformand, Shanti Digebjerg havde givet os).

I morgen skal jeg så lede min første nadvergudstjeneste - og det har jeg glædet mig til i meget lang tid.

Nadveren er en af de måder, hvorpå vi kan opleve Guds nåde og kærlighed i vores personlige liv - men sat ind i fællesskabets ramme: vi går op sammen og sidder sammen i en kreds, og man behøver altså ikke nødvendigvis at lukke øjenene og folde hænderne, man kan også kigge rundt på de andre eller på alteret (i de kirker, hvor der ligesom er noget at kigge på!) - det er op til en selv.

Jeg har som yngre været præget meget af, at man følelsesmæssigt skulle bygge en hel masse op for at gå til nadver. I dag ser jeg nok mere nadveren som Guds handling. Det er Jesus, der inviterer os ind til at dele det dybeste af ham i fællesskabet, og det er virkelighed, uanset hvad vi lige føler.

I morgen vil jeg bede denne bøn:

Kære Herre Jesus

Tak for, at du delte bord med syndere og toldere,

ludere og lommetyve

og selvretfærdige teologer.

Tak for, at du også deler bord med os

og dermed giver os forsmag på det store måltid i dit rige.

Hjælp os at dele det, vi nu har smagt med andre mennesker i vores dagligdag.

Send os ud for at handle, for du har befriet vore hjerter.

Amen