Stella og retræten

Når jeg for en enkelt gangs skyld ikke arbejder torsdag aften, får jeg lejlighed til at se serien 'Waking the Dead' (Sagen genåbnet). Som altid, når jeg opsluges af tv-krimier, ligger min fascination altid i beskrivelsen af politifolkene og deres indbyrdes forhold, end i selve mordgåderne. Én af figurerne i serien er den unge politikvinde Stella, en ambitiøs, temperamentsfuld og smuk kvinde med fransk baggrund. Hun kan godt komme til at stikke en provokerende mistænkt en ordentligt næve, men viser også sin usikkerhed overfor chefen, der ikke just er den indfølende type.

I sidste afsnit er teamet i gang med at udgrunde nogle ritualer blandt en gruppe mistænkte, og som hjælp til forståelsen kommer Stella med et lignende eksempel, hun selv har oplevet, da hun var på en ugelang retræte på et fransk kloster. Ingen i teamet løfter et øjenbryn over den oplevelse, men bruger det til yderligere belysning af sagen.

Det synes jeg er lidt sejt: at man i en serie, der følges af omkring 8 millioner britter, kan tale om en klostererfaring som noget af det mest naturlige i verden.

Og måske er det udtryk for, at det i dag bliver mere og mere legitimt at tale om religiøs praksis og religiøse erfaringer. Udfordringen er så at kunne udfordre mennesker til ikke bare at nikke anerkendende men også til at turde prøve at smage på de erfaringer selv.