at løbe rundt om hjørner

Godt - tak for opmuntringen - jeg prøver nye skridt her på bloggen igen.

Igår kørte vi til Svejstrup mellem Ry og Silkeborg. Her blev bygget en envejslabyrint af den klassiske type, den såkaldte Trojabog -i 1998 - så jeg var ret spændt på, om den stadig var der. Efter en vidunderlig smuk tur gennem et af Danmarks mange smukke landskaber - og med en lille omvej ned til Alken (hvorfor bor vi ikke på landet, tænker man sådan en sommeraften, hvor alt er stille og solen sender sit varmeste og smukkeste skær ind over alt..), fandt vi labyrinten ved et lille kolonihavehus på en eng bag ved landsbyen - og græsset var endda for nyligt klippet rundt om den.

Jeg begyndte min tur rundt med forventning - det er mindst 2 år siden, at jeg sidst prøvede en labyrint i Østrig. Jeg bad en kort bøn og gik rundt. Mens jeg gik, hørte jeg tydeligt mange forskellige fugles kor. Da jeg igen var kommet ud, løb jeg turen igen. Forunderligt: at løbe rundt om hjørner får mig til at grine.

I den halve time eller mere, vi var der, så vi ikke et eneste menneske - i hvertfald ikke uden for en bil - og en enkelt scooter - kun en kat holdt på afstand øje med dette menneskes mærkelige øvelse.

Tænk sig, at den oplevelse bare havde ligget og ventet på mig i årevis - mens jeg løb rundt om andre hjørner.