Faderens kærlighed

Jeg bliver for tiden overøst af en særlig og meget ødsel kærlighed. Den kommer fra min kollegas 3 årige datter. Først kommer hun med en tegning med mig som prinsesse, så en tegning med flere prinsesser og et uhyre. De kommer i store mængder regnende ned 'fra himlen'. Så kommer hun med en sten, jeg skal have. Altid ledsaget af et lille varmt smil og spillende øjne.

Jeg glemmer aldrig den vinterdag, hvor dette lille menneske gav mig det første knus: det var som om foråret kom: der blev ikke sparet på det i overgivelse og længde, og man kunne næsten høre basuner i baggrunden - eller den dag, hvor hun alvorligt, men kærligt strøg mig på kinden.

Al den kærlighed er som en hilsen fra himlen, som siger: alt er vel - og alt skal blive vel!

--

Kig på barnet og lær: vi er kaldet til at elske med vores Faders kærlighed - og ikke lægge fingrene imellem - men bare give uforbeholdent og ødselt. Børn ejer i sandhed dette kendetegn fra vores Fader.

Vil du høre historien?

Hvad får en politiker til at gå ud og sige, at Burka-beklædning skal forbydes?

Jeg forestiller mig ...

- han har oplevet en kvinde i nød inde bag en burka, undertrykt og bange. Det har rystet hele hans menneskesyn,  så nu tvinger vreden ham til at bruge de midler, han har...

eller:

- hans parti og hans rådgivere har i dagevis grundigt overvejet, hvilke mærkesager, der vil gavne partiets og den omtalte politikers vælgeropbakning, og kan få hans nye placering i partiet grundigt promoveret på avisernes forsider.. Han har tilsluttet sig denne linie, fordi han er enig...

eller:

- han har qua sin egen baggrund i islam flere gange oplevet religionen som undertrykkende, og selvom han ikke tager afstand fra sin baggrund, reagerer han altid skarpt overfor ekstremister, som han kalder dem...

Jeg ved det faktisk ikke, og jeg påstår ikke det ene frem for det andet.

Hvad får en kvinde, iransk, jordansk eller dansk, til at trække i en burka?

Jeg forestiller mig...

- hun har fundet mening i Islams livstydning og vil gerne markere, at hun mener noget med sin religion, så meget, at hun begrænser sin egen udfoldelse i det offentlige rum og risikerer vrede blikke og hårde ord...

eller:

- hun er gift med en mand og lever blandt mennesker, der siger, at sådan skal enhver anstændig kvinde gå klædt. Hun kender ikke personligt nogen, der kan fortælle hende om andre holdninger og måder at leve på. Hun kender ingen danskere, som hun kan have et varmt og nært forhold til. De danske kvinder forekommer hende fremmede og ligeglade...

eller:

- hun er godt og grundigt træt af danskernes ligegyldighed over for religion og deres foragt for hendes valg, og vil markere, at hun har ret til følge sin religion til det ydereste...

Jeg ved det faktisk ikke, og jeg påstår ikke det ene frem for det andet.

Men jeg tror, at vi ville forstå hinandens indimellem himmelråbende handlinger og holdninger bedre, hvis vi kendte historien bag. Den metode forenkler desværre ikke nogen sag, og derfor bruges den sjældent i medierne. 

Men du har et valg, hver gang, du møder et menneske: vil du høre historien?