uden hjertets overflod...

Netop hjemvendt fra Prag, hvor jeg var i gode kollegers selskab - og tilmed havde glæden ved at se nogle af højdepunkterne i Prag - her særligt den gotiske katedral, Waschlav-katedralen. Jeg kunne stadig huske, hvad det var, der havde glædet mig så meget for to år siden, da vi var der sidst:
Alfons Muchas vinduesmalinger og det fine lille kapel for Waschlav... og så hørte jeg nogen sige:
- hvad nytte er det til?
Det provokerede mig! Når man ser sådan en gammel katedral kan man jo altid tage sine forargede og temmeligt protestantiske briller på og beklage, hvordan kirken i middelalderen pressede penge af folk -eller:
man kan være åben og mærke suset af menneskers længsel: For mig er sådan et bygningsværk udtryk for menneskers lovprisning af og længsel efter Gud - som vi nu mere end nogensinde behøver. Og det fylder mig med overskud og glæde at se det skønne brugt til Guds ære.
Paul Tillich, nu afdød teolog, skrev noget i 1950'erne, som stadig er et godt svar, idet han kommenterer på hændelsen, hvor en prostitueret hældte dyr olie over Jesus og vakte alles forargelse - for hvad nytte var det nu også til?...:
"-uden hjertets overflod kan der ikke ske noget stort!"
Fint nok, at vi har fornuften med som følgesvend til troen, men den skal altså ikke altid bestemme med sin lille nævenyttige stemme! Prøv at se billederne - og døm selv!

"De bærer renhedsringe.."

Sådan stod der at læse om tre unge amerikanere i Udfordringen, et kristent blad. Meaning: de bærer en ring som tegn på, at de ikke vil have sex med nogen før ægteskabet - et tegn på cølibat.

Lad mig først og fremmest slå fast: jeg har ikke noget negativt at sige til valget af cølibat; det kan være et ganske udmærket valg for livet eller for en periode - nogen har valgt det bevidst, andre er bare cølibate ved et tilfælde - men det er fint nok: det er ikke et must at have sex med jævne mellemrum: der er så mange andre ting, der gør os lykkelige!

Og ja: jeg synes også, at der er en ide i lige at holde lidt igen, før man kaster sig i kanen med et andet menneske. Men ligefrem råde unge mennesker til at holde sig helt fra sex får I mig aldrig til!

MEN: det der lige fik mig i blækhuset er mest terminologien, 'renhedsring'.

For det første: var det ikke lige præcis renhedsterminologien i jødedommen, som Jesus gjorde op med? - den tankegang, der adskilte mennesker i to grupper: de perfekte religiøse og dem, der faldt helt igennem.

For det andet: disse - sikkert ellers rigtigt flinke- unge ameriakanere er altså rene fra synd, går jeg ud fra.. men det er jo snævert kun at tænke sex som synd! Kan de virkeligt sige sig fri fra al anden synd?

Måske... jeg kan ikke! Jeg dyrker ikke sex uden for mit ægteskab, lad det være sagt, men hvad med tankerne? Og så er der i øvrigt også min følen mig bedre end andre, fx andre kristne ;-)

Nej - ingen af os er perfekte og gør og tænker absolut ikke det perfekte hele tiden, men den Jesus, jeg læser om i Bibelen deler os altså ikke op i urene og rene, men siger:

- jeg anklager dig ikke - gå hjem og synd ikke mere!

En højtid for både kristne og handlende

- Julen er en højtid både for kristne og for handlende, sådan sagde Dansk Supermarkeds informationschef, Erik Eisenberg i sidste uge. Jeg skulle lige ha den anden gang, før jeg opdagede, hvor pudsig, men sandfærdig udtalelse det er! Jo, jeg har læst debatstormen på Kristendom.dk, fordi hele baggrundshistorien er, at man bevidst har valgt de kristne symboler fra - og så kan man jo fare i blækhuset og synes, at det er endnu et forsøg på at få religion ud af det offentlige rum - og det er det måske også - eller et forsøg på at tage hensyn til andre religiøse mindretal - og det er det nok også - og det synes nogle så er misforstået osv osv -

Men: er det ikke bare at sige det, som det er: julen er ikke længere kun en kristen højtid, hvor vi fejrer Jesu fødsel - julen er forlængst også gået hen og blevet en højtid for forbruget og begærlighed af værste skuffe - og indimellem kan det være svært, hvis ikke umuligt at få presset både fejringen af Jesu fødsel og forbrugsfesten ind i samme skabelon. (Og tænk hvis Dansk Supermarked ikke var bange for vrede muslimer, men vrede kristne, der ikke ville se deres højtid misbrugt... den er da set før! )

Og så synes jeg pludseligt lige, at Erik Eisenberg var til hjælp der. Og lad mig sige det først som sidst: jeg hader nisser - og det er mest af æstetiske grunde - men egenligt er det fint, hvis de vil holde min Jesus ude af forbrugsmekkaet!

marcipanbrød til trøst

Jeg spiser Anton Berg marcipanbrød.
Det gør jeg for at mindes en tid, hvor Dansk Folkeparti hed Fremskridtspartiet, og hvor formanden hed Mogens Glistrup. Det var dengang, det omtalte parti ikke blev taget alvorligt af nogen, men blot var et muntert lille indslag i monopoltiden. Måske var det bare fordi, jeg var barn, men Glistrup var en lidt mærkelig men meget underholdende bornholmer, der nærmest var en levende reklame for marcipanbrød, men han havde vist aldrig det store at gøre med statsministeren.
Jeg er nostalgisk og patetisk:
Jeg spiser Anton Berg marcipanbrød.
Jeg bliver fed
jeg ved det!