Store oplevelser i mit liv

Så er jeg ved at dukke op til overfladen efter en herlig TUFweekend - det er mest fysisk, jeg skulle komme mig, for ellers har det bare være en stor optur den TUFlejr (for udenforstående: weekender for de første par årgange efter konfirmationen...)

Vi har en varm stol, og når lederne sidder i den, spørger de unge om mange spændende ting. Et af spørgsmålene til Sara var:

Hvad er den største oplevelse, du har haft?

Jeg har ikke siddet i Den Varme, men det er et sindsygt interessant spørgsmål, som jeg gik og tænkte over søndag og mandag. Først kunne jeg slet ikke komme i tanke om noget... jeg var vist bare træt, for igår kom der så en lind strøm af store oplevelser i mit liv:(ingen rangordning)

- Da Jens og jeg gik langs vandet på en øde vej i Skotland, og vi pludselig så tre delfiner, der svømmede synkronsvømning

- Da jeg mod al forventning (gruppen var jo opløst) kom til koncert med et gendannet The Who og hørte Quadrophinia

- Da jeg svømmede hen over den store sø ved Främnäs

- Da jeg første gang, jeg så Alperne - og i øvrigt hver gang, vi nærmer os bjergene

- Da jeg så Jackson Pollacks "Lavender Mist" [1950] og Mark Rothkos billeder

- Da jeg holdt min vendindes kun få timer gamle datter

Hvad er dine største oplevelser?

For meget bling

Nå - der var ingen, der gad at diskutere homoseksualitet... men den kommer kære venner - vi bliver nødt til at forholde os til det som kirke i fremtiden... med lad nu det være...
.........................
I går morges hørte jeg en udtalelse fra en hollandsk borgmester med anden etnisk baggrund; han sagde noget med, at det ikke er muslimer, der er problemet, men ekstremister..
Nej, mener jeg: vores største problem - i hvert fald i Danmark: Vores lukkethed og ligegyldighed - at vi sidder i bling til op over begge ørene og sætter alle andre i bås, fordi vi ikke har tid eller lyst til at lære dem at kende. Det er langt farligere for vores fælles fremtid end ekstremister, hvem de så end er... var Flammen og Citronen ikke også ekstremister? Det handler om hvilken vinkel, man tager, eller...??
og det gælder også mig selv,,,, jeg skal vist snart igang med mit engagement i Røde Kors igen...

Hvordan kan du håndtere uenigheden?

Søndag fik vi så i fjersynet præsenteret historien om præstesønnen Phillip, der ved Guds mirakel er blevet hetero efter at have været homoseksuel og gift. (Et nyt afsnit kommer på DR2 søndag 19:30 - den omtalte udsendelse genudsendes18.03 2008 kl. 23.35). Jeg vil nødig grave grøfter i denne sag - også i respekt for det omtalte menneske, men i respekt for mine nære og gode venner, der er homoseksuelle, vil jeg linke til kristen og homo -netværket, - bare lige for at skyde en anden mulighed ind :-)
Igen giver jeg lige ordet til min helt Brian McLaren:
Når det gælder homoseksualiteten og den polarisering, den skaber i det kristne fællesskab, vil jeg stille to spørgsmål, et til hver side:
- Hvis du intager den "konservative" position, og vi antager, at du har ret: Hvordan mener du så, homoseksuelle burde behandles? ( og så skriver han en del spørgsmål, som er ret polemiske, synes jeg.., da det er klart at han er træt af det konservative synspunkt, - så vil jeg nøjes med at referere hans spørgsmål til os, der har en accepterende holdning til homoseksualitet):
- hvis du indtager den "liberale" position, og vi antager, at du har ret: Hvordan vil du mene, at vi skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert seksuelt? Er alt tilladt, og hvis det ikke er, hvordan er det så muligt at karakterisere seksuel adfærd som forkert - på hvilket grundlag? Hvad er de personlige og sociale konsekvenser af en mangel på moralsk klarhed, når det gælder seksuelle spørgsmål, og hvordan kan vi undgå eller tage hånd om disse konsekvenser?
Og så kommer de spørgsmål, som var ret aktuelle for mig efter udsendelsen:
Og hvis du accepterer homoseksuelle, hvad er så din holdning til dem, hvis samvittighed ikke tillader dem at have samme holdning? Betyder din accept af homoseksuelle, at du må forkaste dem, der ikke er enig med dig, og hvis ikke, hvordan kan du håndtere uenigheden?

Unge ind i voksenkirken

Var på jagt efter noget helt andet, da jeg fandt denne lille perle af en samtale mellem Brian MckLaren og David Loveless. McLaren siger her noget vist om, at kirker burde inddrage unge tidligere i deres fællesskab og lytte til deres meninger - i stedet for laver vi noget rigtig fedt ungdomsarbejde (eller prøver i hvertfald :-)) - og når de unge så bliver voksne og skal til at gå i voksenkirken, så kan de ikke finde sig til rette med den traditionelle form...
værd at overveje

Mandens og konens frokost

Hvem påstår, at der ikke er forskel på kønnene?

Et minde om min farfar og et forsøg på et længere svar på Inges spørgsmål om, hvad vi da vil på de stormomsuste øer.

Siden 1996 har jeg drømt om at komme til øgruppen, de ydre Hebrider (for geo-analfabeter: Vest for den skotske kyst). Vi havde været i den nordligste del af Skotland, og bla besøgt øen Skye (som er en indre Hebrideø). Der havde vi set bjergene på Harris ude på de ydre Hebrider. Da vi kom hjem og fortalte om turen, øjnede min faster Elsa lige en chance for at slippe af med en af de utallige - og nogle af dem temmelig tunge - scrapbøger, min kære Farfar Arne efterlod sig (og som nu fyldte godt op sammen med anden marskandiserskrammel nede i fasterens kælder). Farmor og farfar havde været på en tur til England og Skotland i 1966 - og de havde været på Hebriderne. De havde været på Skye og også på en kro på fastlandet, hvor vi faktisk også havde været på vores nyeligt overståede tur - bare 30 år senere! (altså der var heller ikke andre kroer, for slet ikke at sige andre huse - på en strækning af 50km, så lykketræffet var vel ikke så stort!) Farmor og farfar havde så også sejlet fra Skye og ud til de ydre Hebrider - hvor vi IKKE havde været - og så tog drømmen fart - og den har levet lige siden. Når man ser min farfars scrapbog fra Skotlandsturen - den vejer nok de første 3 kg!, så er den da fin, men man undrer sig over, at han gad lægge alt det arbejde i den - altså de havde da også fjernsyn dengang! (selvom det kun var DR1 og så Sverige) Men forgæves var det jo langt fra. Hvis min farfar levede ville han havde fortælt os om turen, ja han ville såmænd arrangere en ny tur for os, hvis vi ville, men han er her ikke mere - og var det heller ikke i 1996 - så nu kan vi mindes dem og deres tur vhj murstenen af en scrapbog.

Og nu er drømmen ved at gå i opfyldelse: Vi er i gang med at planlægge turen!

Og her er lidt fra farfars scrapbog:

Fafar ombord på færgen, der lægger til ved Tarbert på Harris.

Hans egen billedtekst:

Arne ombord

Det hyggede vi os gevaldigt over!

Annoncen, der må have sat deres drømme igang og billetterne!

Gudrun i salonen

Collager

Et nyt begreb med dårlig ånde

Det var ikke så meget det, at endnu et folketingsmedlem har forladt Ny Alliance ( det sker jo hver uge... men kan jo ikke blive ved så længe i sagens natur...) - selvom det giver den der lidt lede fortrøstning:- der er da nogen, der roder lidt mere, end jeg gør!!! Nej det var mere et ord, jeg vist nok hørte for første gang, men som ikke er så svært at forstå betydningen af: Intelligent indvandring. Det er noget, som Malou Aamund åbentbart gerne vil have mere af.

Og så slog det mig: hvilken fornærmelse det begreb er! Hvad med alle de lærere, candmag´er og ingeniører, der i årevis har ligget og kørt taxa eller solgt frugt og nødder i vores byer? Og så skal vi pludselig til at have noget intelligent indvandring. Nu er er intelligens imidlertid ikke nok for at kunne eksistere - en anden vigtig ting er gode sociale relationer. Og som en nyhed for et par uger siden fortalte os, tager megen af den importerede intelligens hjem igen, fordi danskerne er så lukkede og ikke orker at invitere kollegaer med hjem...

I øvrigt, hvad er der galt med at være taxachaffør? Det var det, man sku ha været .... the capdriver to end all capdrivers (tak Dan Turell)