
I dag fredag holder jeg faste indtil aften fordi:
- det er den, dag i ugen, hvor Jesus led på korset
- jeg vil blive helt fysisk bevidst om nødvendigheden af mad - og vores mad er en gave fra Gud
- det giver lidt mere tid til fordybelse i andre basale ting end føde - mennesket lever ikke af brød alene
Og hvordan går det så? Min mave føles umådelig tom her over middag, men jeg er foreløbigt sluppet for den massive hovedpine, som jeg normalt får, når jeg ikke drikker min dagsdosis på mindst 5 kopper kaffe. Og så tvivlen om hele projektet - giver det overhovedet mening? - og vil jeg ikke bare overspise, når jeg holder op med at faste?
I morges læste jeg i Richard Fosters bog Celebration of Discipline. Og han er hård, men det holder, fordi han i begyndelsen af bogen fortæller om selv at komme til kort og næsten ville smide håndklædet i ringen som ny præst - det virker bare mere troværdigt, når folk viser en flig af hele det der mudrede område i vore liv fyldt med nederlag, løgn og depression. Nå men i dag ramte han lige plet i sit afsnit om det enkle liv. Ikke det enkle liv som i ugebladene og Feng Shui, - men et enkelt liv i det ydre, der udspringer af enkelhed indeni - det indre liv, der søger Gud som det første - før noget andet. Jesus opfordrede til enkelhed i et samfund før industrialisering og forbrugerkulturen - hvad ville han sige til os i dag? :- det er ok, at I er stinkende rige i Europa, bare I ikke er afhænigige af jeres rigdom! ?????
En af Fosters råd: -buy things for their usefulness rather than their status - consider your clothes. Most people have no need for more clothes. They buy more not because they need clothes, but because they want to keep up with the fashions. Hang the fashions! Buy what you need. Wear your clothes until they are worn out. Stop trying to impress people with your clothes and impress them with your life!
Den sad: Jeg bekender, at jeg tænker meget på tøjet - om det holder og hvad man skal have på i morgen og til næste fest og alt det der - og det er jo ikke fordi, at jeg ikke godt ved, at det er for meget - man går jo bare og lyver lidt for sig selv...Og selvfølgelig er da der større shopaholics end mig - men det er jo en elendig undskyldning!
Men forvent ikke den store omvæltning... det her kommer til at tage meget tid og bøn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar