Bekendelser fra et menigt medlem

Som medarbejder i et forbund baseret på frivillige kræfter støder jeg ofte på, at folk ikke er så engageret i tingene som jeg selv, at de ikke er pådateret på alt - ikke har hørt om det - eller ikke har læst det og det i bladet. Som regel kan jeg godt bære over med dem - de har jo deres liv og dermed en masse andet - og vores forbund er noget, de skal tage sig af efter en lang arbejdsdag. I stedet for at være irriteret over det er jeg nok nærmere benovet, når frivillige så virkelig yder en stor arbejdsinsats - som her til patruljeførertræning fx, hvor lederne bruger af deres ferie - eller når frivillige tager fri fra arbejde for at deltage i planlægningsmøder om fx børnemedarbejderkonferencen.
Og så er det lidt tankevækkende at få fokus på mig selv som frivllig, som alm medlem af et eller andet. Fx når der kommer nyhedsmail fra Dansk Magisterforbund - orker faktisk ikke at læse det og var ved at smide det ud, da jeg pludseligt huskede, at der bag ved sikkert er nogle medarbejdere lige som mig, som brænder for det og arbejder med det til dagligt - men de har jo svært med at komme ind til mig, hvis ikke jeg lukker dem ind. OK jeg slettede ikke den mail, nu må vi så se, om jeg får læst den - og om der sker noget ved det!