opladning

Lige nu oplader jeg mig selv (opskrift: tilbringe dagen i min nye Merimekko natkjole ( gave fra min mand), sen morgenmad, musik, bøger, der får mig ind på 'Gudssporet' - måske også lidt dvd)
I går var jeg I Strandby for at holde to oplæg: først en introduktion til ikoner for over 50 kvinder i alle aldre, der nød en udsøgt og overdådig brunch (frugtsalat og kokoscreme, 3 slags te, hjemmelavet tykmælk og müsli, hjemmelavede crossianter med ost og skinke - foruden alt det andet, der skal til!) - senere (efter 3 afsnit "Venner" med Maria) oplæg for de lokale børne- og ungdomsledere om at skabe ro og god atmosfære til aktiviteterne. Læg oveni i alt 6 timers togtur (som jeg egl nyder, men det kan være hårdt med de rystende bevægelser og fastlåste siddestilling, når man er lidt anspændt). Derfor uendelig træthed til følge og lettere ondt i kroppen her til morgen.
Jeg mener det, når jeg siger til folk, at det er det bedste ved mit arbejde: at komme ud og møde mennesker i vores organisation og kirke og forhåbentligt kunne være med til at inspirere og blive opmærksom på nye sider af vores arbejde -
men jeg har også en introvert side, som skal oplades efter sådan en udladning
Det virkede til, at alt gik godt i går, folk var med og kom med positive kommentarer - men jeg håber mere og mere, at det jeg gør, ikke så meget sætter spotlight på mig og bekræfter mig ( og Gud ved, hvor meget beskræftigelse, jeg har haft brug for) - men kan sætte nogen i gang med at forandre/forbedre liv og engagement.

Defor varm glæde over en kvinde, der igår sagde til mig, at jeg med noget, jeg sagde om Gudsmoderikonen (som jeg har oplevet har åbenbaret for mig, hvor meget kærlighed, nærhed og mening, der er i fællesskabet med Gud) satte hende igang: der var noget, hun nu ville gå på opdagelse i, og som hun kunne bruge midt i noget, som hun stod i.