Dinosauernes kamp

Så blev det Kvindernes Internationale Kampdag endnu engang. Jeg er vist mere til Kvindernes Internationale Bededag, der løb af stabelen i fredags - desværre kunne jeg ikke bidrage til at nedsætte gennemsnitsalderen til dette arrangement, da jeg skulle højne gennemsnitsalderen (og det betragteligt!) til spejdernes planglægning af patruljeførertræning.

I stedet for at lalle noget af om, at jeg ikke gider at kæmpe for min kvindesag - så vil jeg hellere fortælle om weekenden med spejderene:

Vi fik talt rigtigt godt sammen om, hvad vi vil med forkyndelsen på patruljeførertræning:

- dels vil vi gerne bidrage til spejdernes personlige, åndelige og moralske udvikling

- dels vil vi gerne gøres vores til, at det bliver en naturlig ting at tale om Gud hjemme i patruljen.

Alle var med i samtalen - og det endte med, at jeg, konsulenten ikke fik en eneste andagt - det er jo godt, for jeg er ikke udødelig (nærmere dinosaur), og andagter skal ikke (kun) holdes af teologer - men pyh - det var også lidt mærkeligt at skulle afgive noget, som jeg brænder for - men jeg vil jo egl hellere være facilitator end ekspert, så måske er det ved at lykkes... Jeg har dog endnu gudstjenesten, hvilket er en ret sjov opgave. Og så hyggede vi med mor Monas mad og spil.