mandag, september 10, 2007

Nedfaldsfrugt

I sidste uge var jeg så heldig at kunne deltage i et kursus om kirkeligt ungdomsarbejde. Her underviste Simon Hall meget personligt og inddragende i emnet. Han gjorde mig igen opmærksom på, at mange mennesker har en del åndelige oplevelser, som de bare ikke knytter til det med den kristne Gud og kirken. Vi er vel nogle, der har gået og troet, at Gud kun åbenbarer sig inde i kirken for trofaste kirkegængere (hvis bare vi havde tænkt over de povre udtryk der, så var vi nok blevet lidt i tvivl)... i virkeligheden kan vi jo ikke begrænse Gud til kirkens territorier - han er jo den inkarnerede Gud, der færdes alle mulige og umulige steder - og åbenbarer sig!
Som naboens vidunderlige æbler, som hverken han eller nogen anden orker eller gider at plukke - sådan går mennesker rundt med oplevelser af Gud - uden at vide så meget om Gud -
og hvor er vi med det kristne tolkningssprog? Gider vi ikke? Har vi ikke tid? Tør vi ikke? Mener vi ikke, at det er relevant?

2 kommentarer:

Louise Aaen sagde ...

Tak for TG opdate og tak for de vidunderlige fotos i dit album.

Jeg vil gerne stå model til nogen flere samtaler om åndelige oplevelser. Der er for få åndelgie oplevelser i mit liv.

Jeg vil også gerne blære mig: Her i weekenden plukkede vi 8 kasser æbler fra naboen æbletræer og kørte ud på en bondegård og lavede 30 liter æblemost. Ungerne drak det næsten ligeså hurtigt som det kom ud af pressen, men der blev også lidt til æblecider og hyldebærsaft. Ha ha!

kh Louise

Rosawinkel sagde ...

Nej, - heldigvis åbenbarer Gud sig ikke kun indefor kirkens mure og blandt kristne mennesker - Gud ske tak og lov for det! Måske finder de størte åbenbaringer endda mest sted andre steder.

Og nogle gange, så oplever man også, at de æbler der er store og flotte og med en blændende overflade - at de er ormbestukne og rådne indeni.... Disse frugter kan være en bitter oplevelse at stifte bekendtskab med og prøve at få "en bid" af!

Man skal ikke lade sig narre eller friste, for der er flere slanger i Paradis end man sådan går og tror.
Det er både sikkert og vist!

Pludselig som man tror at man befinder sig i "Paradis", så stikker en ækel slange sit hoved frem og hvad sker der så ? - Jo, så "er fanden løs" og det kan sagtens være i sådan en køn og fristende forklædning, at man i første omgang og i godtroenhed går galt i byen.

Egentlig burde det være så let, for Gud har fortalt os hvad vi skal gøre: Saml ikke guldæblerne omkring dig, men værn også om "nedfaldsfrugterne", dem der har fået stød, dem ingen vil have - smid dem ikke på komposten, hvor de blot ligger og rådner!

En cellegruppe i en kirke kunne blive en dejlig frugtskål af blandede frugter side om side, istedet for en kurv med kun grønne, parfumerede franske æbler, der måske endda er bestrålede og som kun lever deres eget liv, side om side uden at have evnen til at kunne forandre sig, endda at gå til grunde. - Men man fandt aldrig en plet på dem..........

Der hvor der aldrig er pletter - der er der grund til at være på vagt - der er Guds ord i fare!


acryl på lærred, 40x40

One bird missing

One bird missing
acryl på lærred, 40x40

acryl på lærred, 60x60

acryl på lærred, 30x30

acryl på lærred, 30x30

acryl på lærrd, 30x30

Coffe Tree for Mrs Pommeroy

Coffe Tree for Mrs Pommeroy
acryl på lærred

At bygge om hjertet

At bygge om hjertet
acryl på lærred

Skitse

Skitse
på søndag skal jeg male, mens der prædikes i gudstjenesten. Teksten er der, hvor Moses udfordres af Gud til at ofre sin søn..

Btribute

Btribute
fluerne ophæver tredimensionaliteten

Selvportræt

Selvportræt

Watanabes drøm

Watanabes drøm
Watanabe er jegfortælleren i Haruki Murakamis roman : "Norwegian Wood". Temaerne er identitetsdannelse og død

august 2012

august 2012

Trix, aug 2012

Trix, aug 2012
Uglen, der kom til at eje hele billedet

En ulige ligning, aug 2012

En ulige ligning, aug 2012

Hør, juli 2012

Hør, juli 2012

Skoven, en dag, min fod, juli 2012

Skoven, en dag, min fod, juli 2012
Kunstterapi efter uheldig gang i det grønne.. eller en forræderrisk skov

Haveidyl?

Haveidyl?
Fingerbølblomsten er vidunderlig smuk, men dødelig giftig- alt er ikke så idyllisk som det ser ud på overfladen..

Når menneskene går ind

Når menneskene går ind
Tusch på akvarelpapir juli 2012

Baggrundsbilledet

- er en in-designcollage over Dejlig er Jorden