I går så jeg første del af BBC-serien om 5 mænd, der skal prøve at leve i et engelsk Benediktiner-kloster i 6 uger. Man havde nok udvalgt de 5 personer, der var omtrent længst væk fra klosterlivet og kristendom - og så viste det sig, at de måske alligevel var tættere på det end ved første øjekast. Der var virkelig ikke meget overfladisk dokusoap over det - inden der var gået ret mange dage, begyndte de her mænd på forskellig vis at åbne sig og tage klosterets rytme ind - selvom nogle af dem ikke kunne undvære mp3afspilleren - og oplevede hvilken kolosal udfordring det er at leve så tæt på andre uden den store personlige frihed - hvilket også gav skærmydsler. Bønnerne og munkenes ydmyge og dog insisterende oplæg til samtale, fik flere af mændene til at åbne sig for smerte og svigt i dem selv - og det var bare så stærkt at se.
Det rørte også ved mig og nogle ting, som jeg skal have gjort op med - munkenes liv vækker så stor en længsel i mig efter mere af livets kilde, som jeg har fået lov at smage, men som jeg stadigvæk til tider vælger at gå uden om. Fjernsynet (af alle ting!) kaldte mig tilbage igår.
Se anden del på DR2 næste søndag kl 20:00
- Fyrre dage i kloster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar