Jeg vågnede op til denne kommentar af filminstruktøren Simon Staho:
Ægteskabet er en krykke eller medicin.
Så hvis man er gift er man altså syg eller handicappet?
Så langt er vi nået i individualismens hellige navn: jo jo, det er da fint, hvis du har brug for andre, men helt mentalt rask er du først, hvis du kan klare dig selv fuldstændigt... eller hva?
Fristende tanke, som er så meget en løgn!
Gud sad og betragtede det menneske, som han havde skabt: hvordan det forsøgte at lege med dyrene.... nej, tænkte Gud: mennesket er ikke skabt til at leve alene! Og så lavede han et menneske, der lignede.
Min krykke hedder Jens - og ja: jeg ER afhængig af ham: alt, hvad jeg er i dag, mine erindringer og glæder er knyttet til ham - ja, det gør mig sårbar - men også utrolig priviligeret.
4 kommentarer:
Nemlig!
Tosomhed er helt vidunderligt!!!
Denne måned er Jørgen meget væk - meget mere end han plejer. Så forleden nat drømte jeg, at vi skulle giftes igen, og det var så dejligt. Ja, ja, lidt syg er man vel!
Tjaa, eller også menes der netop med kommentaren, at man ikke kan klare sig alene - at ægteskabet er medicin for den ufuldkommenhed, man kan føle, når man er alene..?
At man kan være hinandens krykke i svære tider..
Strøtanker fra gospel glimmer-øje spekulanten :-)
TAK for en fantastisk koncert i dag!
Kærligheden er størst af alt. Den tåler alt, udholder alt ... du kender selv resten.
Således er det ;) Jeg kunne heller ikke leve uden min anden halvdel ... som tilfældigvis hedder Martin. :)
Send en kommentar