For snart 14 dage siden var familien på min mands side ude at flyve i luftballon på 
Silkeborgegnen. Det skete til minde om min svoger, der døde sidste år, og som havde ønsket sig en sådan tur, men som ikke nåede det.Tak til hans døtre for en fantastisk oplevelse.
Følelsen af at sætte sig op i en sådan kurv og så lade sig føre af vinden, er at give slip big time! Mere poetisk end pariserhjulet og bedre udsigt end ved en indflyvning.
Vi fløj ganske lavt hen over en skov, og det var lige som et eventyr!
I det store hele kan man ikke styre, hvor en sådan ballon flyver hen... så man lader sig føre af vinden og leder efter et passende landingssted....
Det var en smuk sensommeraften, hvor verden pludselig blev renere, smukkere og venligere set lidt fra oven!
3 kommentarer:
Fantastisk - på alle måder. Og smukke billeder. Hvor er det bare flot gjort!
Det synes jeg også, en fantastisk smuk måde sammen at mindes!
Jeg håber, jeg engang får lov at prøve det - min store drøm!
Jeg får lige lyst til at dele en stærk oplevelse, som jeg har haft for ikke så længe siden:
En Luftballon
jeg er på vej hjem til min familie. Jeg sidder i bilen med begge hænder på rettet. Jeg har en knaldende hovedpine og føler mig tynget efter 3 timers gruppeterapi og genkendelse af alt det ubehagelige og besværlige. Pludselig ser jeg en luftballon hænge i luften foran mig på en klar blå himmel. Der er små bitte mennesker oppe i den, der kigger ud over landskabet. Jeg kan mærke fornemmelsen af at stige tilvejrs. Op til et højere luftlag. Smide sandsækkene. Bare hænge. bare være til.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at Gud bruger billeder til at trænge igennem til mig og fortælle mig; at jeg er god nok! især på tidspunkter, hvor jeg har svært med bibelen.
Send en kommentar