Igår aftes kiggede jeg ud af vinduet fra mit kontor i Odense. Ovenover genbohusets hjørnetårn glimtede Karlsvognen. Hver gang jeg ser Karlsvognens stjernebillede smiler jeg lidt. Det er det vist det eneste stjernebillede, jeg sådan lige kan genkende på stående fod, og jeg ved ikke, hvad det er ved de 7 stjerner, der gør mig så glad hver gang. Måske er det genkendelsen: her er den, der også lyser over mit kolonihavehus hjemme i Århus, når jeg er på vej ud på toilettet. Genkendelse midt i et tusindtalligt stjernehav i natten.
torsdag, september 11, 2008
Genkendelse
Igår aftes kiggede jeg ud af vinduet fra mit kontor i Odense. Ovenover genbohusets hjørnetårn glimtede Karlsvognen. Hver gang jeg ser Karlsvognens stjernebillede smiler jeg lidt. Det er det vist det eneste stjernebillede, jeg sådan lige kan genkende på stående fod, og jeg ved ikke, hvad det er ved de 7 stjerner, der gør mig så glad hver gang. Måske er det genkendelsen: her er den, der også lyser over mit kolonihavehus hjemme i Århus, når jeg er på vej ud på toilettet. Genkendelse midt i et tusindtalligt stjernehav i natten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
acryl på lærred, 40x40
One bird missing
acryl på lærred, 40x40
acryl på lærred, 60x60
acryl på lærred, 30x30
acryl på lærred, 30x30
acryl på lærrd, 30x30
Coffe Tree for Mrs Pommeroy
acryl på lærred
At bygge om hjertet
acryl på lærred
Skitse
på søndag skal jeg male, mens der prædikes i gudstjenesten. Teksten er der, hvor Moses udfordres af Gud til at ofre sin søn..
Btribute
fluerne ophæver tredimensionaliteten
Selvportræt
Watanabes drøm
Watanabe er jegfortælleren i Haruki Murakamis roman : "Norwegian Wood". Temaerne er identitetsdannelse og død
august 2012
Trix, aug 2012
Uglen, der kom til at eje hele billedet
En ulige ligning, aug 2012
Hør, juli 2012
Skoven, en dag, min fod, juli 2012
Kunstterapi efter uheldig gang i det grønne.. eller en forræderrisk skov
Haveidyl?
Fingerbølblomsten er vidunderlig smuk, men dødelig giftig- alt er ikke så idyllisk som det ser ud på overfladen..
Når menneskene går ind
Tusch på akvarelpapir juli 2012
2 kommentarer:
sån har jeg det med cassiopeia, der er formet som et w. ved ikke helt hvorfor, måske fordi jeg som lille var meget "forelsket" i filmen "mød mig på cassiopeia", og da jeg så blev spejder og lærte der var et stjernebillede der faktisk hed sån... ja det gør mig bare glad :D
Ja, er det ikke bare fantastisk! For mig giver det ro og følelsen af, at byrder og bekymringer bliver løftet fra mine skuldre. En lettelse over at jeg heldigvis bare er een lille bitte prik af millioner af andre :-)
Send en kommentar