"De bærer renhedsringe.."

Sådan stod der at læse om tre unge amerikanere i Udfordringen, et kristent blad. Meaning: de bærer en ring som tegn på, at de ikke vil have sex med nogen før ægteskabet - et tegn på cølibat.

Lad mig først og fremmest slå fast: jeg har ikke noget negativt at sige til valget af cølibat; det kan være et ganske udmærket valg for livet eller for en periode - nogen har valgt det bevidst, andre er bare cølibate ved et tilfælde - men det er fint nok: det er ikke et must at have sex med jævne mellemrum: der er så mange andre ting, der gør os lykkelige!

Og ja: jeg synes også, at der er en ide i lige at holde lidt igen, før man kaster sig i kanen med et andet menneske. Men ligefrem råde unge mennesker til at holde sig helt fra sex får I mig aldrig til!

MEN: det der lige fik mig i blækhuset er mest terminologien, 'renhedsring'.

For det første: var det ikke lige præcis renhedsterminologien i jødedommen, som Jesus gjorde op med? - den tankegang, der adskilte mennesker i to grupper: de perfekte religiøse og dem, der faldt helt igennem.

For det andet: disse - sikkert ellers rigtigt flinke- unge ameriakanere er altså rene fra synd, går jeg ud fra.. men det er jo snævert kun at tænke sex som synd! Kan de virkeligt sige sig fri fra al anden synd?

Måske... jeg kan ikke! Jeg dyrker ikke sex uden for mit ægteskab, lad det være sagt, men hvad med tankerne? Og så er der i øvrigt også min følen mig bedre end andre, fx andre kristne ;-)

Nej - ingen af os er perfekte og gør og tænker absolut ikke det perfekte hele tiden, men den Jesus, jeg læser om i Bibelen deler os altså ikke op i urene og rene, men siger:

- jeg anklager dig ikke - gå hjem og synd ikke mere!