
I går aftes havde vi fundet vej til Kysing strand. Efter et herligt fiskemåltid, stod vi og så ud over det klare vand. Pludseligt så vi et marsvin, der så ud til at lege vildt gennem bølgerne. Men snart opdagede vi, at der var mere end sjov på færde. En kæmpe ørred søgte flugten fra dens banemand - og nåede til sidst ind på det lave vand, hvor marsvinet ikke turde følge efter. Vi nød synet af disse smukke dyr og naturens liv lige foran vore øjne. På hjemvejen så vi hovedet af et rådyr inde i kornet ved Fulden.
Efter sådanne oplevelser føler jeg mig ligesom mere til stede.
2 kommentarer:
Og hvor er det dejligt at du er det!! Velkommen tilbage i blogosfæren - jeg har savnet dig! Glæder mig til at følge med igen :-)
Det er forunderligt at få sådan en oplevelse. Tak fordi du deler den.
Send en kommentar